Annonce
Erhverv

Ny ejer sparker liv i konkursramt fest-firma

Jane og Kim Dueholm er ægteparret bag Dueholms Vognmandsforretning i Fredericia. Nu har vognmanden overtaget Festmesteren. Arkivfoto

Vognmand Kim Dueholm har overtaget Festmesteren, som gik konkurs i slutningen af februar. Den tidligere ejer, Palle de Place, fortsætter som ansat i firmaet.

Annonce

Fredericia: Festmesteren har fået en ny ejer.

Virksomheden, som blev erklæret konkurs 28. februar, er blevet overtaget af vognmand Kim Dueholm. Han har ansat den tidligere ejer, Palle de Place, som daglig leder.

- Jeg kender jo Palle fra dengang, vi var drenge, og jeg har fulgt lidt med i det. Jeg tænkte, at vi kunne få en synergieffekt ved at overtage Festmesteren. I hans tid har han haft stille perioder på året, hvor vi kunne bruge ham herude. Andre gange har han haft brug for en lidt større bil, som han kunne hente hos os, siger Kim Dueholm.

Overtagelsen er sket med virkning fra 19. april, og ifølge Kim Dueholm har der siden været mange positive tilkendegivelser både fra Festmesterens netværk og fra hans eget.

Folk vil få den velkendte service fra Festmesteren.

Kim Dueholm, ny ejer
Festmesteren på Calvinsvej gik konkurs i slutningen af februar, men nu har en ny ejer overtaget udlejningsvirksomheden. Arkivfoto: Dorte Brandsen
Annonce

Bygning til salg

Konkursen kom lige op til forårets mange fester. Efter overtagelsen har Kim Dueholm talt med flere af de kunder, som havde booket sig ind hos Festmesteren.

- Mange af dem var kede af det og sagde, vi lige var en postgang for sent ude. Folk har selvfølgelig fundet andre løsninger. Det kan ikke være anderledes. Hvis man står foran at holde konfirmation, ønsker man selvfølgelig ikke usikkerhed om det, siger Kim Dueholm.

Festmesterens kunder vil ifølge Kim Dueholm ikke mærke de store ændringer.

- Folk vil få den velkendte service fra Festmesteren, siger han.

Palle de Place overtog udlejningsvirksomheden i 2013 fra stifteren Birger Dyrby. Han ejer bygningen på Calvinsvej 17, som er sat til salg.

Ifølge Kim Dueholm er det muligt, at udlejningsvirksomheden på et tidspunkt flytter ud til Treldevej 177, hvor Dueholm Vognmandsforretning har adresse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter badeulykke på Østerstrand: Badegæster siger ja tak til mere skiltning

Alarm 112 For abonnenter

Tumult i retten: Syv personer blev anholdt forud for LTF-sag fra Fredericia

Annonce