Annonce
Vejle

Ny forretning: Et klip med gyldne fingre

Salah Hassan Mustafa er faldet godt til i Vejle, og nu har han åbnet egen salon i Nyboesgade. Foto: Flemming Larsen
Salah Hassan Mustafa har arbejdet som frisør i 15 år. Nu har han åbnet egen frisørforretning, Guldfinger Salon, i Nyboesgade.

Vejle: Når James Bond bestiller en drink, er det rimeligt forudsigeligt, hvad han foretrækker: En almindelig Martini, en vodka Martini, eller endda en Vesper Martini, rystet og ikke omrørt.

Det er dog ikke det, kunderne får tilbudt hos Vejles nye frisørsalon, Guldfinger Salon, der netop er åbnet i Nyboesgade 29 i Vestbyen. Salonens indehaver, Salah Hassan Mustafa, har dog altid kaffe på kanden.

- Jeg vil gerne have, at kunderne tager sig god tid. Slår sig ned i mine bløde lædermøbler, skænker en kop kaffe og læser et af de blade, der ligger på bordet, forklarer frisøren med de gyldne fingre.

Han har boet i Vejle i tre år, men har arbejdet som frisør i 15 år.

- Jeg kommer fra Aleppo, der er en by i provinsen af samme navn i det nordlige Syrien. Her arbejdede jeg også som frisør, men måtte som så mange andre flygte fra borgerkrigen.

- I dag konkurrerer Aleppo og Damaskus om, hvem der er verdens ældste fortsat beboede by, men jeg er faldet godt til Vejle, og kunne ikke forestille mig at bo og arbejde noget andet sted, forklarer Salah Hassan Mustafa.

Annonce
Kunderne kalder Salah Hassan Mustafa frisøren med de gyldne fingre, deraf navnet til salonen. Foto: Flemming Larsen

Klipper både mænd og kvinder

Med stolthed fortæller han, at det var kunderne, der gav ham idéen til at åbne egen frisørsalon og især til salonens navn, Guldfinger Salon, der intet har med James Bond at gøre.

- Jeg har altid fået at vide af mine kunder, at jeg har gyldne fingre, når jeg klipper dem; det gælder både de mandlige kunder og kvinderne. Jeg vil gerne være hele familiens frisør, siger frisøren, der ud over at klippe sine kunder, også tilbyder at sætte festfrisuren og at farve hår.

Man skal ikke have været sammen med frisøren fra Aleppo i mange minutter for at opleve hans taknemmelighed ved at være kommet til Danmark og især til Vejle.

- Jeg vil gerne være med til give de danske mænd lidt mere stil; det at frisuren står knivskarp, betyder meget for mig, siger Salah Hassan Mustafa med et smil på læben.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Sport

Den danske liga er vigtigst for os

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce