Annonce
Erhverv

Ny massageterapeut åbner firma hos Apollo Fitness: Felix giver massage til blandt andet kræft- og dialysepatienter

Udover at passe sit eget firma, er tanken også, at Felix Kischnick skal arbejde som træner og holdinstruktør hos Anja Nielsen, indehaver af Apollo Fitness. Foto: Flemming Larsen
Felix Kischnick har arbejdet med massage og personlig træning i mere end 10 år i Hamborg. Den tyske massageterapeut har indgået et samarbejde med Anja Nielsen fra Apollo Fitness.

Vejle: - Da jeg begyndte som personlig træner, oplevede jeg, at flere af mine klienter klagede over ømme muskler efter intensive træningssessioner. Derfor begyndte jeg at implementere lidt massage i slutning af hver træning.

Sådan siger massageterapeut Felix Kischnick, der netop er rykket ind hos Apollo Fitness på Horsensvej med firmaet Alivio Massage.

Ud over at passe sit eget firma er tanken også, at han skal arbejde som træner og holdinstruktør hos Anja Nielsen, indehaver af Apollo Fitness.

Annonce

Bred erfaring

Felix Kischnick kommer til Vejle fra Hamborg efter 10 års virke i den tyske millionby, hvor han har arbejdet med massage og som personlig træner.

- Jeg praktiserer i dag mange massageteknikker, som jeg har lært gennem årene i praksis og via diverse uddannelser, som samlet har taget fire år, siger Felix Kischnick, der i 2018 endte i konkurrencen "Massage World Championship 2018".

Uddannelses-forløbene er taget hos "Meridian Acedemy", "Terramedus Academy" og "Top-physio Berlin", som i branchen er kendt som nogle af de bedste steder i Tyskland.

Felix Kischnick er massageterapeut og er netop rykket ind hos Anja Nielsen, indehaver af Apollo Fitness, med sit nye firma, Alivio Massage. Foto: Flemming Larsen

- I Hamborg blev jeg ofte kaldt ud for at give massage til indlagte kræftpatienter. Massagen hjalp med at løsne spændinger i deres muskler og fremme velværen ved patienterne. Det krævede, at man havde en viden inden for sygdomsområdet som terapeut - og det havde jeg i kraft af mine uddannelser.

- Endvidere har jeg også arbejdet med dialysepatienter, som kæmpede meget med angst og depression under deres behandling. I dette tilfælde kombinerede jeg meget min massage med lydfrekvenser. Frekvenser er en del af mine behandlinger, hvor mine klienter får lov til at lytte til noget specifik musik, som har en øjeblikkelig virkning på helbredet. Det virker bevidsthedsudvidende, smertestillende og angstnedsættende.

De seneste syv år har Felix Kischnick arbejdet på fem-stjernede hoteller som The Fontenay Hotel, Tortúe Hotel, Grand Elysee Hotel, Sofitel Hotel og Fairmont Hotel i Hamborg.

- Før disse hoteller arbejdede jeg som personlig træner og massør på hos rejsearrangøren TUI, nemlig på cruises rundt i Middelhavet, det indiske ocean og det nordlige Stillehav, siger han.

Annonce

Grænseløs kærlighed

Det var kærligheden til en vejlenser, der fik Felix Kischnick til at flytte fra Hamborg til Vejle.

- Jeg er flyttet til Vejle, da min kæreste kommer fra og bor i Vejle. Jeg synes, at det er et dejligt sted, og jeg er faldet godt til, siger Felix Kischnick, der blandt andet gennem sit samarbejde med Apollo Fitness allerede har knyttet tætte relationer med mange nye mennesker.

Jeg er flyttet til Vejle, da min kæreste kommer fra og bor i Vejle. Jeg synes, at det er et dejligt sted, og jeg er faldet godt til.

Felix Kischnick

Han forventer derfor at få meget ud af samarbejdet med Anja Nielsen fra Apollo Fitness.

- Vi supplerer hinanden godt: Jeg kan fortælle Anja, i hvilken retning mine patienter skal i fitnesscenteret. Og hun kan sende nogle af sine medlemmer ind til mig, hvis de har problemer, siger Felix Kischnick.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Det bliver der råd til: Hyggelige plejehjem, cykelstier og ny børnehave

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia HK

Frygteligt angrebsspil kostede: FHK halsede efter hele kampen og tabte til Ribe-Esbjerg

Alarm 112 For abonnenter

Jens Peter så cykelkammerater styrte i asfalten efter voldsomt uheld: - De troede, at de skulle dø

Navne

Leg i klasseværelset på maskinmesterskole bærer frugt: Hæder og en halv million kroner til lokal underviser

Fredericia

Borgmesterens svendestykke - Derfor er partierne glade for budgetaftalen

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Erhverv For abonnenter

Anders tog på togt og satte sejl til kaptajndrømmen - nu truer finansloven skoleskibene

Fredericia For abonnenter

Ejer får grønt lys: Kystnær ejendom i Snoghøj kan blive til fire

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Fredericia For abonnenter

Den værste cykelsti trænger til ansigtsløft: Snart hopper håndtasken i cykelkurven ingen vegne

Fredericia For abonnenter

Livet hang i en tynd tråd som spæd - i dag stråler Regitze af livsmod

Livsstil

Kom til Fredericia for knap et år siden: Nu åbner Jan og Lars ny butik i et andet univers

Annonce