Annonce
Fredericia

Ny p-plads skal løse uhumsk problem med henkastet affald og friluftstoiletter

Fredericia Kommune har i samarbejde med havnen og transporterhvervet i Taulov indrettet en ny p-plads til de mange lastbilchauffører i området ved Europavej og Børupvej i Taulov - og til lastbiler andre steder fra i logistikbyen Fredericia. Her kan der parkeres gratis i 48 timer, som der forklares på dette kort på Taulov Transportcenters hjemmeside.Kortet uddeles også til den internationale flåde af lastbiler, der måtte holde rundt omkring eller lige har afleveret gods og venter på næste køretur.
fredericia - For at undgå ureglementeret parkering, opkørte vejsider, henkastet affald og klamme friluftstoiletter er der nu indrettet en ny parkeringsplads i Taulov.
Annonce
Vejene omkring Taulov Transportcenter har i flere år været plaget af ureglementeret parkering, smidt affald og ulækre toiletbesøg.arkivfoto: Michael Svenningsen

Plads til 32 biler

På en del af vognmandsfirmaet Annebergs grund i rundkørslen ved Europavej og Børupvej i det store logistikcentrum har Fredericia Kommune lejet sig ind og sammen med havneselskabet ADP og foreningen Taulov Transportcenter streget op til 32 lastbiler.

Som et forsøg til og med 2017 må chauffører holde på parkeringspladsen gratis i 48 timer, så de kan overholde deres køre- og hviletidsregler mellem ture til og fra de mange logistikvirksomheder i Taulov og Fredericia. Det forklarer chefkonsulent i Strategisk Udvikling i Fredericia Kommunes teknik- og miljøforvaltning, Anja Schaumburg.

Samtidig håber parterne at komme trafikproblemer, uhumskheder bag buske og træer - eller smidte flasker fyldt med tis - og vejskader til livs.

Kan bruges af mange

Det er ikke tilladt at parkere trailere på den nye parkeringsplads og køre igen, men Fredericia Kommune fortolker til gengæld bredt, hvem der må raste eller overnatte der.

- Der har for eksempel også været problemer ude på Vejlbyvej ved Carlsberg, så pladsen er ligeledes et tilbud til chauffører derude, siger Anja Schaumburg fra Teknik- og Miljø.

WC og affaldsspand

- Anneberg har etableret et hegn ind til sig selv. Vi har opmærket området, som er asfalteret og har olieudskiller, og opsat affaldsbeholder, som vi også tømmer, fortæller Anja Schaumburg.

Associated Danish Ports har sat en toiletvogn op, som havneselskabet også gør ren. Taulov Transportcenter står for borde og bænke.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Morten og Lui gør natten sikker

Fredericia

Det kræver sit skæg: Tidligere leder af Det Bruunske Pakhus er 'ægte' julemand i San Diego

Annonce