Annonce
Erhverv

Ny restauratør på vej på Hannerup Skov: Ussing Invest forventer snart at kunne præsentere en ny restauratør

Ifølge ejer Ussing Invest A/S er der sandsynligvis snart en ny restauratør på vej ind i lokalerne på Hannerup Skov. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Ussing Invest, der ejer bygningen Hannerup Skov, forventer, der snart er en ny forpagter på vej ind i lokalerne.

Fredericia: Selskabslokalerne på Hannerup Skov får sandsynligvis ikke lov at stå tomme ret længe.

Det er i hvert fald forventningen hos ejer af bygningerne Mogens Ussing fra Ussing Invest A/S.

- Vi er i snak med tre forskellige om at drive det videre. Vi håber at få det genåbnet hurtigst muligt, fortæller Mogens Ussing.

21. december 2018 oplyste Restaurant Hannerup Skov på facebook, at selskabslokalerne og spisestedet lukkede. Restauranten blev drevet af kok Klaus Zoffmann Jensen. Virksomheden oplyste dengang via facebook, at indtjeningen ikke stod mål med arbejdet, og at der ikke var udsigt til et økonomisk overskud. Derfor lukkede restauranten ned. Klaus Zoffmann-Jensen er siden blevet ansat på Café Cozy i Fredericia Lystbådehavn.

Det seneste regnskab for Restaurant Hannerupskov ApS viser, at selskabet havde gældsforpligtelser for næsten 1,2 millioner kroner.

Annonce

Tomme lokaler

Inden Klaus Zoffmann-Jensen overtog og åbnede Restaurant Hannerup Skov i 2016, havde lokalerne stået tomme en årrække. Men det sådan bliver det ikke denne gang.

For udlejerne er det vigtigt at finde nogle nye restauratører inden for forholdsvis kort tid.

- Folk kan ikke leve med at bestille en fest, hvis der så bliver aflyst. Vi håber at få nogle ind, som er stabile, siger Mogens Ussing.

Hannerup Skov var i mange år et samlingssted for dem, der var godt ved muffen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Tillidsmand: Det handler om borgernes sikkerhed

112

Brandfolk kører i gamle biler, og nu skal der måske spares endnu mere

112 For abonnenter

Beredskabsinspektør siger stop: Nu kan der ikke spares mere i TrekantBrand

Annonce