Annonce
Vejle

Ny S-formand i Hornstrup-Jelling: Lysten er tilbage

Anders Sørensen får fra oktober i år god tid til sit nye hverv, for da går han på pension efter 42 år i forsvaret. Arkivfoto

Anders Sørensen vender tilbage til det politiske arbejde efter en pause. Han skal stå i spidsen for Socialdemokratiets partiforening i Hornstrup-Jelling.

Hornstrup/Jelling: - Efter en lang periode som formand for Socialdemokratiets Fællesledelse i Vejle på 10-12 år havde jeg brug for en pause, men da jeg blev kontaktet og spurgt, om jeg kunne tænke mig at være formand for partiforeningen i Hornstrup/Jelling, sagde jeg ja. For lysten til det politiske arbejde er kommet tilbage.

Sådan fortæller Anders Sørensen, ny formand for den socialdemokratiske partiforening i Hornstrup-Jelling, der har omkring 100 medlemmer.

Han afløser Peter Andersen, der stopper for at hellige mere tid til sine hverv som tillidsmand og medlem af afdelingsbestyrelsen i fagforbundet 3F.

59-årige Anders Sørensen, der blandt andet har været opstillet ved regionsrådsvalget for Socialdemokratiet og i 14 år var medlem af Beredskabskommissionen, får fra oktober i år god tid til sit nye hverv, for da går han på pension efter 42 år i forsvaret.

- Før da var jeg faktisk uddannet tjener og arbejdede i Grøften og Spies' bar Undergrunden i København. Da jeg blev 18 år, startede jeg i forsvaret i Haderslev. Som barn var jeg ofte i Haderslev, hvor min farfar boede og jeg har altid vidst, at jeg ville ende i Sønderjylland, for jeg er vild med området og alt sønderjysk. Faktisk er jeg nok mere sønderjyde end københavner, selvom jeg boede i København og Næstved, fra jeg var otte til mit 18. år, fortæller Anders Sørensen.

Annonce

Som barn var jeg ofte i Haderslev, hvor min farfar boede og jeg har altid vidst, at jeg ville ende i Sønderjylland, for jeg er vild med området og alt sønderjysk.

Anders Sørensen

Vil arbejde som pensionist

At han alligevel endte i Vejle, skyldes hustruen Kirsten.

- Kirsten boede i Vejle og havde to børn, så det var naturligt, at det var her, vi bosatte os, fortæller Anders Sørensen, der i sin fritid nyder at være sammen med de seks børnebørn eller køre ture på sin Honda Goldwing-motorcykel.

Motorcyklen og børnebørnene bliver dog ikke det eneste, han skal bruge tiden som pensionist på.

- Jeg skal ud og finde et job på 15-20 timer. Jeg har fået en del uddannelser i min tid i forsvaret - blandt andet som underviser i samarbejde og som bodyguard, og de kompetencer kunne jeg godt tænke mig at arbejde mere med, fortæller Anders Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Forbipasserende smadrede ruder

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

Annonce