Annonce
Fredericia

Ny sauna sikrer vinterbadere bedre forhold: Få varmen og nyd udsigten til vandet

Den nye sauna, der indvies 23. februar, er indrettet med et stort vindue, så brugerne har udsyn til Kolding Fjord og Lillebælt. Foto: Børup Sande Fællesforening
Børup Sande Fællesforening håber, at forbedrede faciliteter vil trække endnu flere vand- og naturglade gæster til området.

Skærbæk: Den har været på tegnebrættet, siden en større fondsstøtte blev en realitet for snart halvandet år siden, og i næste uge bliver en ny sauna med udsigt til Kolding Fjord og Lillebælt indviet.

Det er Børup Sande Fællesforening, som gennem donationer fra blandt andet Nordea-fonden og Friluftsrådet, har opført saunaen samt lagt en træbelagt gangsti og bygget et areal til udendørs, overdækket omklædning.

- Vi er super glade for den flotte sauna, som allerede har givet mange flere lyst til at være en del af fællesskabet i Vinterbadeklubben Isbjørn nede ved vandet, siger formanden for Børup Sande Fællesforening, Søren Lovmand Hvid i en pressemeddelelse.

Annonce

Opgraderinger for over en million kroner

Fællesforeningen varetager vedligehold og drift af to klubhuse på vegne af Skærbæk Kajakklub, Lillebælt Board Sport og Vinterbadeklubben Isbjørn.

- Der er rigtig mange, som benytter det naturskønne område i Naturpark Lillebælt - dagplejere, børnehaver, skoler, borgere og foreninger - og vi er glade for, at vi med bro og udendørs omklædning også tilgodeser disse, siger Søren Lovmand Hvid.

Børup Sande Fællesforening har modtaget over 1,2 millioner kroner i støtte til opgradering af faciliteterne, som også kommer til at betyde en udvidelse af opbevaringsfaciliteter, så der bliver plads til flere kajakker samt SUP-boards og våddragter.

Saunaen og de øvrige faciliteter bliver præsenteret 23. februar mellem klokken 10 og 14.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byrådet mangler at svare på flere spørgsmål om købet af Voss-grunden

Læserbrev: Et enig byråd har 3. februar købt den gamle Voss-grund for 31,5 millioner kroner, og borgmester Jacob Bjerregaard er tilsyneladende en glad mand, for på Fredericia Kommunes hjemmeside kan man se, at han tilsyneladende ser rigtig mange muligheder i denne grund. I forhold til købet af grunden står jeg blot tilbage med en hel masse spørgsmål, som jeg håber, dels vores borgmester, men også det enige byråd vil gøre byens borgere og i særdeleshed undertegnede klogere på. - Den offentlige grundværdi for grunden er 4.816.600 kr. Hvad er det, der gør, at byrådet synes den er 6,5 gange så meget værd som den offentlige grundværdi? - Den pågældende grund vurderes til at have en V2-forurening. Det vil sige, at det vurderes, at jordforureningen er af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og dyr. Hvad vil det samlede byråd så bruge grunden til? - Hvis grunden er så forurenet, har man som samlet byråd så tænkt sig at sende regningen for oprensningen videre til kommunens borgere ved at bruge kommunale skattekroner på at oprense en grund for en virksomhed? - Er det samlede byråd så forhippet på at tiltrække virksomheder og være "virksomhedsvenlig", at de er klar til at betale med borgernes skattekroner, når virksomheder har svinet nærmiljøet til? - Hvorfor har det samlede byråd valgt at købe en forurenet grund til en pris der er 6,5 gange højere end den offentlige grundværdi? Hvad er meningen, og hvad skal forblive usagt? På det seneste synes jeg personligt, vi har set adskillige sager, hvor det kan undre mig, at det er kommet så vidt. Jeg forstår ikke, at vi kan have et så enigt byråd med alle de "dårlige" sager. Vi mangler nogen, der vil stille de vigtige spørgsmål og ikke bare sidde og nikke med når beslutningerne skal tages i byrådssalen. Ved seneste kommunalvalg gik jeg til valg på, at jeg ønsker langt mere åbenhed og gennemsigtighed, og det kommer jeg også til at gøre i 2021. Tydeligt er det også, at der er brug for fornyelse i byrådet, brug for nogen der er lidt alternative i forhold til det nuværende byråd. Nogen der vil stille de nødvendige spørgsmål, så kommunens borgeres skattekroner ikke bliver brugt på ting, hvor en ekstraregning der burde være kendt ikke bliver nævnt eller taget med i beslutningsprocessen. Der er brug for et byråd, hvor uenighed ses som en kilde til at blive klogere, og ikke som noget der er farligt. Hvorfor bliver de nødvendige spørgsmål ikke stillet, så vi ikke ser disse "dårlige" historier?

Fredericia

I konkurrence med etablerede spisesteder: Ros har fået en rosende modtagelse

Annonce