Annonce
Trekantområdet

Ny sognepræst i Gauerslund hentes i egne rækker

Helle Lindholt var tidligere ansat i en stilling, hvor hun arbejde på kvart tid som præst i Gauerslund og på kvart tid i Vejle Provstis skoletjeneste. Nu bliver hun sognepræst på fuldtid. Arkivfoto: Mads Hansen
Helle Lindholt bliver fra 1. september ny sognepræst i Gauerslund Sogn.

Gauerslund: Der har længe været spekuleret i, hvem der skulle overtage efter Lisbeth Holm Filtenborg, som 1. juni havde sidste dag som sognepræst i Gauerslund Sogn. Nu kan Gauerslund Menighedsråd dog løfte sløret for, hvem den nye præst bliver.

Det bliver Helle Lindholt.

Annonce

Der var flere kvalificerede ansøgere, og det er vi glade for, men efter samtaler og prøveprædikener, blev det Helle.

Bente Normann Rasmussen, menighedsrådsformand i Gauerslund Sogn

Fra kvart tid til fuldtid

Skulle navnet lyde bekendt, så er det såmænd fordi, Helle Lindholt siden efteråret 2016 har arbejdet for Gauerslund Sogn.

Det har dog været i en stilling, hvor hun var ansat på kvart tid som præst, mens hun samtidig også arbejdede kvart tid i Vejle Provstis skoletjeneste.

Nu kan hun dog se frem til at øge timeantallet i Gauerslund fra 1. september, hvor hun tiltræder den nye stilling.

Ifølge Bente Normann Rasmussen, som er menighedsrådsformand var det et enigt menighedsråd, som blev enige om Helle Lindholt.

- Der var flere kvalificerede ansøgere, og det er vi glade for, men efter samtaler og prøveprædikener, blev det Helle, fortæller menighedsrådsformanden.

Festgudstjeneste

Bente Normann Rasmussen ser en fordel i, at den nye sognepræst allerede kender området og menigheden ret godt - og omvendt.

- Hvis man er glad for den præst man har og kender vedkommende, så er der også noget trygt i det, siger hun.

Helle Lindholt har tidligere arbejdet som præst i fire og et halvt år i Hjallerup og i Randbøl, mens hun også har en fortid som efterskolelærer og i en kristen forening, som organiserede sommerlejre.

På Helle Lindholts første dag i den nye stilling, vil der på selve dagen være festgudstjeneste klokken 10.30 i Gauerslund Kirke med efterfølgende kirkefrokost i Sognehuset.

Gauerslund Menighedsråd påpeger, at alle er velkomne til at deltage i både gudstjeneste og kirkefrokost.

Avisen har forsøgt at få en kommentar fra den nye præst, men det har endnu ikke været muligt, da hun er på ferie.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Store ambitioner: Restaurant skal sætte Vejle på det gastronomiske verdenskort

Fredericia

De unge løvers hule findes i Fredericia Idrætscenter: Nyt middel mod måger blev kåret som årets vinderforslag på Innocamp

Annonce