Annonce
Middelfart

Ny struktur på Lillebæltværftet har været en succes: Men byggeplaner er endnu ikke kommet tættere på mål

På Lillebæltværftet har man i dette år, hvor man også er blevet en medlemsdrevet forening, næsten nået målsætningen om, at der skulle komme 30 nye medlemmer i 2021. Foto: Jonathan Møller Nielsen
For nylig gik Lillebæltværftet over til at være en medlemsdrevet forening. Værftet er tæt på at nå sit mål for nye medlemmer.

Middelfart: Solen bager på mændene på dækket. De har fat i masten, vrikker den stille og roligt ned i hullet, hvor den skal sættes fast.

Den ene mand på dækket er Jens Lautrup, formand for Lillebæltværftet. Han har brugt formiddagen på i samarbejde med en af de andre skibs-entusiaster at gøre masten klar til at kunne sættes på båden i bassinet.

- Er den der, spørger Jens til en tredje mand, der ligger under dæk og styrer masten på plads.

Annonce

- Nej, lyder det dernedefra.

Mændene vrikker videre med masten.

Sådan kan en sommerdag ved Lillebæltværftet se ud. Der sættes træskibe i stand, sættes både i vandet.

Men i slutningen af 2020 tog den traditionsrige sammenslutning af bådelaug på Gl. Havn en beslutning, der skal ruste værftet til fremtiden. Beslutningen var at gøre Lillebæltværftet til en medlemsdrevet forening i håbet om ruste værftet til fremtiden gennem nye medlemmer og nye aktiviteter i hallerne.

Tæt på mål om medlemmer

Og formand Jens Lautrup tøver ikke med at kalde manøvren for en succes, da man allerede halvvejs gennem året er tæt på at nå sin ambition om nye medlemmer.

- Det er gået sådan, at der siden januar er kommet 24 nye medlemmer, fortæller han.

-Vi havde sat en forsigtig målsætning på 30 for året.

Jens Lautrup fortæller også, at værftet efter omstruktureringen har fået en dialog op at stå med nogle folk, som er interesserede i at bygge grønlænderkajakker på værftet.

Annonce

Skal finde småpenge

Selvom det overliggende mål med at blive en medlemsforening er at ruste værftet til fremtiden, har der også været den akutte grund, at der manglede penge. Pr. 1. januar 2021 lejede Lillebæltværftet nemlig sin bedding på Gl. Havn ud til Middelfart Skibs- og Bådebyggeri, hvilket betyder, at værftet står til at tabe en indtjening på 30.000 kroner om året.

Der skal stadig findes mange penge, hvis man vil indfri drømmene og ambitionerne for Lillebæltværftet. Mere præcist 1,8 millioner kroner. Foto: Jonathan Moeller Nielsen

Det er blandt andet medlemskontingenter, der skal lukke det økonomiske hul.

- Havde vi ikke gjort det (omstruktureret, red.), var vi havnet i et underskud, siger Jens Lautrup.

Samtidig forsøger værftet at finde småpenge, hvor man kan.

- Vi skal jo se at få en krone ud af alt, hvad vi kan, siger Jens Lautrup og fortæller, at man blandt andet er begyndt at samle og sælge overskudstræ fra arbejdet med bådene i stedet for at køre det på lossepladsen. Og så har et af de medlemmerne fra værftet designet en bænk, som værftet sælger ud af.

- Indtil nu har vi lavet 9 bænke, og de er blevet solgt, inden de var færdige, siger Jens Lautrup.

Annonce

Skal finde 1,8 millioner

Sidste år fortalte Lillebæltværftet til avisen, at der var planer om at udbygge værftet for to millioner kroner. Målet med denne ombygning var at kunne få en opvarmet hal, så man kan være et attraktivt sted for mere moderne bådbygge-teknikker.

Den drøm er dog ikke kommet tættere på mål, fortæller Jens Lautrup.

- Vi har fondsansøgninger ude, men har fået et afslag ud af tre. Så vores forventninger er ikke så store, siger han og fortæller, at det er 1,8 millioner, der skal findes.

- Vi arbejder stadig på det og håber, vi finder en vej på et eller andet tidspunkt.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Ejendomsmægler fremhæver Nørrebrogade-ejendom: - Det er meget sjældent, at denne type bolig bliver udbudt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Er dette løsningen? Kaos-kryds skal måske udstyres med hjemmelavede skilte

Fredericia For abonnenter

Karsten istandsatte tidligere kirke med hjælp fra kendt arkitekt - nu skal den sælges

Alarm 112

Pjedsted indhyllet i røg under halmbrand: Ejer bliver nu sigtet

Fredericia

Efter kritik af udledning af grundvand fra Kanalbyen: Miljørapport viser ingen overskridelser

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Middelfart

Brugsforening rykker over bæltet og overtager Skærbæk

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Genåbning af Nørreport trækker ud: Men nu lysner det for bilisterne

Erhverv

Trods sydlig fristelse: Ventelister giver fyldte sommerhuse

Fredericia

Efter to års pause: Studenter var tilbage på  Landsoldatpladsen

Fredericia For abonnenter

Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil hjælpe de ansatte: - Familieafdelingen skriger på flere flere folk

Fredericia

Lille parti med stort valgprogram: Men personsager vil også fylde i efteråret

Annonce