Annonce
Middelfart

Ny terrasse og isvogn: Travl café sælger nu også økologisk og vegansk is

Logoerne er lavet af et skiltefirma, ellers er Café Apotekerhavens nye vogn fabrikeret af Jette Juhl Jørgensens mand, der har forvandlet en cykeltrailer til en isvogn. Foto: Rasmus Henriksen
De mange besøgende, der passerer gågaden i Middelfart, har fået et nyt tilbud i form af økologisk og vegansk is.
Annonce

Middelfart: Café Apotekerhaven har fået bygget en ny isvogn, hvorfra der nu sælges økologisk is og vegansk is.

Man finder caféen ved at bevæge sig ned ad gågaden i Middelfart, hvor en række skilte fra butikken afslører den lille smøge, hvor man få meter fra den befærdede gågade finder ro og stilhed.

Når man træder ind ad porten, er der på venstre hånd en nybygget terrasse, som er opført under coronanedlukningen af indehaver Jette Juhl Jørgensens mand, der tydeligvis har hænderne skruet fornuftigt på. Det er også ham, der har ofret flere af sine weekender på at forvandle en cykeltrailer til den nye isvogn, der er på hjul og kan flyttes.

Med den nye terrasse råder caféen nu over en del flere siddepladser. I forvejen er det muligt at nyde sin is, fyldte bagel eller cheesecake, som stedet også er kendt for, indenfor i caféen eller omme bag caféen, hvor man finder en japansk inspireret have.


Vi skal ikke ud og konkurrere på is, det er slet ikke meningen, det er bare for at have en sjov lille ting.

Jette Juhl Jørgensen, Café Apotekerhaven


Annonce

Vil ikke konkurrere

De ekstra siddepladser kommer belejligt, da stedet, som mange andre butikker, har travlt denne sommer, hvor mange danskere bruger deres ferie i Danmark.

- Det er utrolig positivt. Der er en enorm opbakning. Det har vi hele tiden følt, vi har haft, men nu får vi det både fra lokale og turister, det er virkelig godt, siger Jette Juhl Jørgensen.

Nu kan de altså også nyde en is, der enten er økologisk eller både økologisk og vegansk af mærket Kødbyens Is.

- Vi skal ikke ud og konkurrere på is, det er slet ikke meningen, det er bare for at have en sjov lille ting, siger Jette Juhl Jørgensen, der åbnede caféen i oktober 2019.

Få meter fra gågadens mylder kan man sidde i ro caféens baghave, der er japansk inspireret. Foto: Rasmus Henriksen
Café Apotekerhaven bor i den lille sidegade til gågaden, hvor caféen har selskab af en blomsterbutik og en skønhedsklinik. Foto: Rasmus Henriksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Sikkerhed ved Østerstrand: Forbud mod hovedudspring skærpes

Fredericia

Værtshus er corona-ramt og holder lukket: - Mange er desværre ligeglade og fortsætter over på et andet værtshus

Fredericia

Tak for kaffe: Ølbrygger åbner kafferisteri i Fredericia

Annonce