Annonce
Danmark

Ny transportminister: Der skal være motionsløb på Storebæltsbroen igen

Broløbet Storebælt 2017 så længe ud til at blive det sidste, efter tidligere transportminster Ole Birk Olesen (LA) forbød motionsløb på kritisk infrastruktur. Efter regeringsskiftet kommer løbet over Storebælt igen til næste år. Arkivfoto: Lasse Hansen
Så er det heller ikke værre med trafikproblemer på grund af motionsløb over landets vigtige broer, mener Danmarks nye transportminister, Benny Engelbrecht (S), der som noget af det første omgør sin forgængers forbud.

Broløb: Danskerne skal igen have lov til at løbe eller cykle over Storebæltsbroen. Det siger den nyudnævnte transportminister, Benny Engelbrecht (S), der knap havde nået at finde sig til rette på kontoret, inden han tog sin forgænger Ole Birk Olesens (LA) beslutning om at lukke af for motionsarrangementer på "kritisk infrastruktur" og smed den i papirkurven.

- Jeg har hele tiden været uenig i den beslutning, min forgænger traf, og derfor har jeg ikke været et sekund i tvivl om, at det er fornuftigt at lave den om. Derfor er de en af mine første formelle beslutninger at sikre, at der fremover kan laves motionsevents på blandt andet Storebæltsbroen, siger Benny Engelbrecht til avisen Danmark.

Beslutningen om at åbne for motionsløb igen er som beslutningen i 2017 om at lukke truffet rent administrativt, så den nye minister ikke har skullet finde politisk flertal for den. Det havde næppe været det store problem, da Ole Birk Olesen ud over regeringen blot havde Dansk Folkeparti på støttesiden for to år siden. Og i valgkampen gik daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ud og sagde, at Venstre aldrig havdet været begejstret for beslutningen og efter valget ville arbejde for at få motionsløb på broen igen. Til avisen Sjællandske udtalte Løkke, at han selv ville løbe med næste gang.

- Når det først er til næste år, er der jo tid til at træne, sagde han.

Broløbet Storebælt er i øvrigt et halvmaraton - 21,0975 kilometer.

Annonce

Tre meninger om broløb: Kaos, glæde og folkeligt fællesskab

1. Bilisterne

Dennis Lange, juridisk konsulent i Forenede Danske Motorejere, FDM: - Det er en rigtig ærgerlig beslutning, som den nye transportminister lægger ud med. En lukning af for eksempel Storebæltsbroen giver store gener for det omkringliggende samfund, mange kommer til at sidde i time- og kilometerlange køer, og der vil komme bagendekollisioner. Der bliver trafikalt kaos, som får voldsomme konsekvenser og er til skade for trafiksikkerheden. Der er ikke noget godt at sige om dette. Jeg forstår godt, at nogle gerne vil løbe på broerne, men vi har så mange vejstrækninger i Danmark - hvorfor skal det sporenstregs være lige der, hvor man generer flest mulige mennesker?

2. Løbsarrangøren

Per Hansen, formand for foreningen Broløb Storebælt: - Vi er superglade. Nu har vi tilpas tid til at nå at arrangere det næste løb i efteråret 2020. Datoen har vi ikke lagt os fast på, men den kommer vi til at aftale med Sund & Bælt. Det var en dårlig beslutning, den tidligere transportminister tog. Vi har jo vist, at det er muligt at afvikle et løb, samtidig med at trafikken glider. De trafikproblemer, vi har haft, har været et år, hvor en bil løb tør for benzin, og et andet år, hvor der havde været et uheld inden selve løbet. Uheld i forbindelse med løbet, har vi ikke oplevet. Jeg har hele tiden troet på, at det nok skulle kunne lade sig gøre at lave et løb over broen næste år, fordi beslutningen var så forkert. Det skal være plads og rum til hinanden den ene dag hvert tredje år.

3. Arbejdsgiverne

Michael Svane, direktør for Dansk Industri Transport: - Forudsat at det ikke bliver hver anden dag, og det er jo slet ikke det, ministeren lægger op til, har vi overhovedet ingen problemer med det. Så længe man informerer i god og at det bliver lagt på et tidspunkt, hvor det giver mindst mulige gener. Bare det gøres klogt, er det helt klart til at leve med. Vi finder det helt naturligt, at vores infrastruktur og de store ikoniske dele af den engang imellem danner ramme om et løb. Den er jo også en del af et folkeligt fællesskab.

Folkelig fejring

I foreningen Broløbet Storebælt er formand Per Hansen "superglad" for transportministerens beslutning.

- Det handler jo om hele målet og eksistensen for vores forening, siger han til avisen Danmark.

Løbet bliver holdt hver tredje år og har ikke nået at være aflyst på grund af, at der i to år har været lukket ned for tilladelser til motionsløb på kritisk infrastruktur.

Inklusive et løb umiddelbart inden broens indvielse i 1998 har 75.000 fået lejlighed til at løbe over både høj- og lavbroen over Storebælt.

- Det, at vi gør nogle ekstraordinære ting engang imellem - ikke alt for ofte selvfølgelig - er altså med til at sætte fokus på den betydning, infrastrukturen har i Danmark, og det er en god og folkelig måde at fejre den på. Det, synes jeg, er vigtigt, siger Benny Engelbrecht.

Ikke kun for den gule trøje

Beslutningen i 2017 blev truffet efter en stort trafikkaos i forbindelse med afviklingen af halvmaraton over Den Nye Lillebæltsbro umiddelbart inden. Kort efter blev det seneste halvmaraton over Storebæltsbroen afviklet uden nævneværdige trafikale problemer.

- Man kan sagtens kombinere motionsløb, en oplevelse af stor ingeniørkunst til fods eller på cykel og fornuftig afvikling af trafikken. Løbet over Lillebælt, der var anstødsstenen til beslutningen fra min forgænger, var et eksempel på en række af hinanden uafhængige begivenheder, som gik galt. Primært et trafikuheld, som ikke havde noget med sportsbegivenheden at gøre. Man kan også stille spørgsmål ved, om det var helt så velorganiseret, som storebæltsarrangementerne har været. Vi skal bare sørge for at drage nytte af erfaringerne, siger Benny Engelbrecht.

På trods af den administrative nedlukning af løb på for eksempel Storebæltsbroen har det dog hele tiden været planen at åbne broen over Storebælt for en Tour de France-etape i 2021.

- Jeg må altså også sige, at det i den grad falder i øjnene, at der aldrig har været tvivl om, at der skulle være mulighed for at arrangere en Tour de France-etape. Det har været et eksplicit ønske fra tourledelsen, at en af etaperne skulle gå over broen. Så er det jo altså et virkeligt forkert signal at sende til den brede, danske befolkning, at man må cykle over i en gul trøje, men ikke i den halvslidte, almindelige lycrabeklædning, som en motionsrytter kører i. At den helt unikke oplevelse ikke er tilgængelig for den almindelige dansker, siger Benny Engelbrecht.

Han løb selv halvmaraton over Storebælt i 2014, men er ikke klar til at forpligte sig på 21,0975 kilometer næste år ligesom Lars Løkke Rasmussen.

- Måske. Vi skal lige se, om formen er til det, siger transportministeren.

Sådan blev broløb lukket

27. juni 2017 sendte daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) denne meddelelse til Folketingets transportudvalg:

"Vejdirektoratet har udarbejdet en administrationspraksis for afholdelse af arrangementer på statsvejnettet, som jeg hermed sender til udvalgsmedlemmernes orientering.

Baggrunden for denne er den stigende trafik, navnlig på motorvejsnettet, kombineret med erfaringer fra afviklingen af en række arrangementer, herunder Lillebælt Halvmaraton, som blev afholdt på den nye Lillebæltsbro den 6. maj 2017.

Jeg har på et møde den 23. juni 2017 meddelt Sund & Bælt Holding A/S, at de faste forbindelser er kritisk infrastruktur, og at der derfor ikke afvikles motionsløb eller motionscykelløb her. Dog vil det planlagte motionsløb på Storebæltsforbindelsen lørdag den 9. september 2017 blive afviklet, men Sund & Bælt Holding A/S har oplyst, at man vil være ekstra opmærksom på at afvikle løbet, så det skaber færrest mulige problemer for vejtrafikken over Storebælt".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Indland

Henriette Zobel er død 

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce