Annonce
Erhverv

Ny vej er afgørende for Kvickly

Det kommende lejemål til Kvickly er placeret på hjørnet af Fredericiavej og den planlagte vej ind over Posthusgrunden - nederst til højre af illustrationen. Udover en stor parkeringsplads i terræn, er der planlagt et parkeringshus ovenpå Kvicklys lejemål. Illustration: NPV
Kvickly flytter ud af Bryggen om senest to år. Ny vej over Posthusgrunden er afgørende for butikkens placering på midtbygrunden.
Annonce

Vejle: Dagligvarekoncernen Coop har tidligere meldt ud, at de ønsker at flytte Kvickly i Bryggen til en ny placering på Posthusgrunden.

Det budskab ønsker Flemming Møller Hansen, ejendomschef i Coop Ejendomme, at understrege her to dage før, skæbnen for midtbyområdets lokalplan afgøres i byrådet.

Det sker, fordi avisen forleden citerede centermanager i Bryggen, Claus Brændgaard, for at sige, at centeret ikke har fået nogen opsigelse fra Kvickly og kun har læst om dagligvarekædens exit i avisen.

- Normalt blander vi os ikke, men når det bliver omtalt som om, det er uklart, hvad Kvickly vil, er vi nødt til det, fortæller Flemming Møller Hansen.

Det kan sagtens ende med, at vi ikke har åbent i Vejle i en periode. Det har vi ikke taget stilling til endnu, for vi går ud fra, at vi kan flytte butikken over på Posthusgrunden.

Flemming Møller Hansen, ejendomschef i Coop Ejendomme

Annonce

For pinefuldt i Bryggen

Han bekræfter, at Coop ikke har sagt lejemålet op i Bryggen. Det skyldes, at Kvickly har et relativt kort opsigelsesvarsel, og at kæden endnu ikke ved, om butikken kan flyttes til posthusgrunden.

- Vores tålmodighed med Bryggen er udløbet. Hvis vi ikke kan rykke ind på Posthusgrunden eller finder en anden placering indenfor et par år, er det absolut et alternativ, at vi lukker butikken, indtil vi finder den rette placering. Den beslutning er ikke taget endnu, men det kan vi blive tvunget til, siger ejendomschefen og tilføjer:

- Vi skal have etableret os et andet sted i byen indenfor kort tid. Ellers bliver det for pinefuldt at være i Bryggen.

De ændringer, NPV har lavet i projektet på Posthusgrunden, som byrådet er blevet præsenteret for, har udviklingsselskabet også præsenteret for Coop. Og selskabet har accepteret den reviderede plan, der blandt andet har langt færre detailkvadratmeter end tidligere.

Annonce

Tilgængelighed er vigtigst

- Vi har accepteret ændringerne, for vi har fortsat en parkeringsplads i terræn og stor synlighed på hjørnet ud mod Fredericiavej og den nye vej. Det dårlige ved Bryggen er netop, at tilgængeligheden er svær i forhold til adgangen til butikken, og så mangler der parkeringspladser nede i terræn tæt på butikken, siger Flemming Møller Hansen.

I projektet på Posthusgrunden er det planlagte lejemål til Kvickly placeret på hjørnet længst væk fra Søndertorv og gågaden. Butikken ligger til gengæld på hjørnet ud mod Fredericiavej og den nye forbindelsesvej, som en del af byrådet ikke ønsker at bruge omkring 75 millioner kroner på at anlægge tværs over Posthusgrunden.

De kæmper i stedet for at holde Sønderbrogade åben for kørende trafik.

Annonce

Den nye vej er afgørende

Men den nye forbindelsesvej, som med et T-kryds på Fredericiavej skal være med til at aflaste det store kryds ved Koldingvej og Sønderbrogade, er helt afgørende for Kvicklys valg af placering i NPV's projekt.

- Vi føler, at vi ligger super godt på det hjørne, men det er afgørende, at den nye vej kommer, fortæller ejendomschefen.

Den planlagte vej, som er skrevet ind i det eksisterende lokalplan, giver direkte adgang for de mange biler på Fredericiavej til Kvicklys parkeringsplads.

Hvis et byrådsflertal dropper vejen og istedet holder Sønderbrogade åben, skal bilister på Fredericiavej køre hele vejen rundt om den kommende karrébygning og hen ad Gammelhavn for at komme ind på parkeringspladsen. Dermed forsvinder fordelen med let tilgængelighed.

- Når vi kigger efter placeringer til vores butikker, leder vi altid efter let tilgængelighed til både parkeringspladser og butikken, og ingen af de ting er opfyldt i Bryggen. Det bliver de på Posthusgrunden, hvor man også kan køre op i et parkeringshus over butikken, hvis pladserne i terræn er optaget. Her skal man køre op ad en rampe, der går lige ud og er noget kortere end i Bryggen, siger ejendomschefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Fredericiansk lottospiller var millionær i to måneder uden at vide det: - Du får ikke min Nemkonto

Danmark For abonnenter

Coronasmittede får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Fredericia

Døgnrapporten: En fik forbud mod at komme på restauration - en anden fik fire sigtelser

Annonce