Annonce
Læserbrev

Nye boliger i Grundet: Vi kan blive en del af en sandwich - fladmast og fortæret

Dette er ikke et surt opstød, men forsøges som konstruktivt indlæg for at undgå, at bulldozeren maltrakterer os.

Læserbrev: For den generelle forståelse for dette indlæg må jeg først henvise til afholdt møde på Lukas-Skolen 19. august med deltagelse af embedsfolk fra Vejle Kommune, men ingen politikere udover gæster som vi andre.

På mødet blev forelagt flere muligheder omkring vejadgang og veje i Grundet-området totalt set.

Konklusionen ifølge ingeniørfirma Rambølls beregninger er, at trafikken på Grundet Tværvej vil blive øget fra cirka 350 biler til cirka 2450.

Det bemærkes, at der i denne beregning ikke er taget højde for eventuel senere tilkommende institution.

Eventuel åbning af stien op til St. Grundet som vej vil tillige, såfremt der kommer institution senere, også være adgangsvej for beboere i hele området, nemlig syd for Grundet Tværvej.

Denne eventuelle belastning ignoreres bare for eventuelt at skabe en kortsigtet, nem løsning.

Grundet Tværvej er alene oprettet i et lukket boligområde som forsyningsvej til Kløvertoften med cirka 81 boligenheder og Korntoften med cirka 56 boligenheder - eller under 150 boligenheder total set. Grundet Tværvej er cirka 300 meter lang.

Til borgerne på Kløvertoften og Korntoften må jeg jo bare anføre, at vi kan blive en del af en sandwich, hvor vi "ligger" midt i og bliver fladmast og fortæret uden at kunne agere.

Jeg vil fraholde mig for at kommentere yderligere på embedsværkets arbejde, idet det er et internt anliggende i kommunalt regi, men jeg vil ufortrødent - sammen med mange andre - kæmpe for, at politikerne forstår og respekterer tidligere beslutninger omkring området og finder andre mere brugbare løsninger, idet der foreligger mange andre planer omkring vejnettet.

Det kan jo ikke passe, at når man har investeret i grund i mindre lukket boligområde skal køres over. Dette vil være en absolut uhensigtsmæssig beslutning, når det siges på den pæne måde.

Det bemærkes, at der jo allerede er sti til det nordlige område, som naturligt vil betjene alle, der enten vil gå eller cykle til byen eller gøre brug af skolerne i byen samt skolerne i området samt indkøbscenter Nørremarken.

Dette må være en absolut no go-sag, såfremt man vil respektere tidligere beslutninger for området, hvilket naturligvis må forventes af os i området.

Jeg ved naturligvis, at lokalrådet for Grundet tillige arbejder med opgaven, hvilket er absolut tilfredsstillende, men en god gerning kan ikke gøres for ofte.

Dette er ikke et surt opstød, men forsøges som konstruktivt indlæg for at undgå, at bulldozeren maltrakterer os.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Flere års fængsel og udvisning af landet: Men hvem var egentlig gerningsmanden bag knivstikkeri i Jyllandsgade?

Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Annonce