Annonce
Fredericia

Nye Borgerlige vil af med kommunens aftale med Danske Bank: - Skandaler gør banken utroværdig

Karsten Byrgesen (NB) vil have analyseret mulighederne for at slippe ud af samarbejdet med Danske Bank. Han mener, at håndteringen af de seneste store skandalesager gør banken utroværdig. Arkivfoto: Morten Pape
Karsten Byrgesen vil på kommende byrådsmøde foreslå, at kommunen trækker sig fra aftaler med Danske Bank. Hvidvask og nu gældsskandale gør banken utroværdig, mener han. Men bankaftale kan først genforhandles om tre år.
Annonce

Fredericia: Står det til Karsten Byrgesen (Nye Borgerlige), skal Fredericia Kommune skifte bankforbindelse og det straks. Fredericia Kommune benytter Danske Bank, og den seneste skandale omkring fejl i gældsinddrivelse bør få kommunen til at skifte.

- Deres håndtering af både hvidvaskskandalen og nu gældsinddrivelsen vidner om uansvarlig forretningsførelse. Det lever ganske enkelt ikke op til vores etiske kodeks, som vi ønsker at arbejde efter i kommunen, vurderer Karsten Byrgesen.

Han og med ham lokalforeningen af Nye Borgerlige har mistet tilliden til Danske Bank.

- Vi anser det for uacceptabelt, at en bank, der har så betydelige problemer med at håndtere en ordentlig forretningsførelse, skal tjene penge på Fredericia Kommune. Det er derfor vores anbefaling, at samarbejdet skal ophøre så hurtigt som muligt, siger Karsten Byrgesen.


Deres håndtering af både hvidvaskskandalen og nu gældsinddrivelsen vidner om uansvarlig forretningsførelse. Det lever ganske enkelt ikke op til vores etiske kodeks, som vi ønsker at arbejde efter i kommunen.

Karsten Byrgesen, byrådsmedlem, Nye Borgerlige


Annonce

Ønsker analyse

Ved det kommende byrådsmøde i næste uge stiller han derfor forslag om, at byrådet beslutter at igangsætte en procedure, der afslutter samarbejdet med Danske Bank.

- Jeg er klar over, at jeg nok står alene med det ønske, for argumentet imod det vil være, at det vil være dyrere med en anden bank. Det, mener jeg ikke, skal være afgørende for vores valg. Der er 40 andre kommuner i Danmark, der kan få deres bankforretninger klaret af andre end Danske Bank, så kan vi vel også, siger han.

- Men der er indgået en aftale med Danske Bank efter udbud af opgaven. Den kan vel ikke lige ophæves?

- Jeg tror, at vores bankaftale blot er et halvt år gammel og varer yderligere tre år. Den kan måske ikke ophæves, men jeg foreslår, at vi får sat en analyse i gang, der stiller forslag til valg af en ny bankforbindelse, siger Karsten Byrgesen.

- Hvis aftalen kun er et halvt år gammel, så var hvidvasksagen allerede kendt. Burde du ikke have stemt imod den gang i indgik aftalen?

- Aftalen er vedtaget i det lille byråd (økonomiudvalget, red.), hvor jeg ikke har plads. Jeg ved godt, at det kan blive svært at ændre nu, men jeg vil have sagen op, så vi i det mindste kan få en debat om, hvorvidt vi har tillid til Danske Bank set i lyset af den ekstraordinære situation og de afsløringer, journalisterne graver frem. Jeg synes, at det er dybt pinligt at se på, og ikke en virksomhed, som jeg synes spiller overens med vores værdier, siger Karsten Byrgesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Fredericia For abonnenter

Mr. BMX gik ned med flaget og næsten fallit: Men nu kan Johnny Lassen hejse det igen

Annonce