Annonce
Fredericia

Nye corona-tiltag lukker Havfruen: - Konsekvensen er, at jeg mister noget omsætning

Allan Wehlast (th.) overtog Havfruen i Vendersgade ved årsskiftet. Nu må han lukke midlertidigt på grund af retningslinjer udstukket af regeringen. Der er - som meldingen lyder nu - lukket frem til 30. marts. Arkivfoto. Peter Friis Autzen
Nu skal alle restaurationer, værtshuse og lignende lukke. Det trådte i kraft onsdag klokken 10. I Vendersgade betyder det, at der ikke længere langes smørrebrød og kolde pilsnere over disken hos Havfruen.

Fredericia: Allan Wehlast overtog Havfruen ved årsskiftet. Kun knap tre måneder inde i et forretningseventyr, må han lukke Havfruen – for en stund.

Det står klart, efter at landets statsminister tirsdag aften meddelte, at alle restaurationer, værtshuse og lignende skulle lukke ned. Og at det i det offentlige rum ikke længere var tilladt at være mere end ti mennesker samlet.

- Jeg er nødt til at efterleve det, som er meldt ud, og det vil jeg gøre. Men det er selvfølgelig ærgerligt, lyder det fra Allan Wehlast.

Annonce

Jeg er nødt til at efterleve det, som er meldt ud, og det vil jeg gøre. Men det er selvfølgelig ærgerligt.

Allan Wehlast, indehaver, Havfruen

Blandede reaktioner

Den nye værtshusejer med den københavnske accent fik øjnene op for Havfruen, da han tilfældigt var i byen for at se på et par andre forretninger. De blev ikke til noget, og han slog sig ned foran Havfruen for at nyde en øl i solskinsvejret. Frøene blev sået til et ejerskifte.

Allerede inden tirsdagens udmelding fra regeringen, havde Allan Wehlast gjort tiltag for at undgå for mange mennesker samlet på Havfruen. Men nu er det altså helt slut med at nyde et stykke smørrebrød og en kold øl i Vendersgade. Som det ser ud nu, gælder nedlukningen frem til 30. marts.

- Jeg satser da på at åbne igen, når vindene har lagt sig, lyder det håbefuldt fra værtshusejeren.

Men at lukke ned helt har også konsekvenser.

- Det får den konsekvens, at jeg mister noget omsætning. Men det er endnu så nyt, at jeg hverken har kigget på eller regnet efter, hvad det konkret har af betydning, lyder vurderingen fra Allan Wehlast.

Reaktionerne på lukningen af Havfruen har ifølge værtshusejeren været blandede.

- Overskrifterne er, at nogle synes, det er rigtig ærgerligt, mens andre er forvirrede over, hvad det her corona er for noget, beskriver Allan Wehlast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ærgerlig direktør efter brand: - Der venter en kæmpe oprydning

Fredericia For abonnenter

Derfor var aktindsigten i mørklægningssagen begrænset: Advokatfirma bad om sorte streger

Annonce