Annonce
Udland

Nye EU-planer til milliarder af euro udfordrer Kinas nye silkevej

Et kinesisk byggeprojekt i Sri Lanka på inddæmmet jord, som er led i Kinas omfattende "Belt and Road-initiativ" - eller "nye silkevej". EU vil nu imødegå Kinas nye silkevej med omfattende planer inden for transport, klima og energi, rapporterer BBC. Foto: Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix
BBC: EU vil imødegå Kinas nye silkevej med omfattende planer inden for transport, klima og energi.

EU har ifølge BBC udarbejdet planer for en global investeringsplan, som mange opfatter som en konkurrent til Kinas omfattende "Belt and Road-initiativ" - eller "nye silkevej".

EU's planer er endnu ikke offentliggjort, og de omtales ikke i forbindelse med Kinas langsigtede planer om at genoprette handelsvejen mellem Kina og Europa. Det skal ske via kæmpemæssige investeringer i jernbaner, havne, veje og anden infrastruktur.

Kinas projekt er blevet kritiseret i Frankrig og Tyskland.

Annonce

BBC citerer EU-kilder for, at EU's planer omfatter "konkrete" idéer om digitale udviklinger og planer inden for transport, klima og energi.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil onsdag offentliggøre planerne, som har fået navnet "Globale Gateway" (Den Global Port), rapporterer BBC.

Det anses for at være et modspil til Kinas planer om at vinde stadig mere indflydelse i Afrika, Asien og andre steder.

EU vil skyde milliarder af euro ind i initiativet med midler fra medlemsstaterne, fra finansielle institutioner og den private sektor, hedder det.

- Vi ønsker investeringer i kvalitetsinfrastruktur, i netværk for produktionsvirksomheder, mennesker og serviceydelser forskellige steder i verden, sagde von der Leyen i september om EU's fremtidsplaner.

Det 14 sider lange dokument, der fremlægges for offentligheden onsdag, ventes ikke at nævne Kina.

Men Andrew Small fra tænketanken The German Marshall Fund siger til BBC, at "Global Gateway ikke ville eksistere, hvis det ikke var for Kinas Belt and Road-initiativ.

Kinas store silkevejsprojekt er blevet beskyldt for være en skjult "gældsfælde", som skal hjælpe kinesiske selskaber. Australske ministre sagde for nylig, at Kinas aftaler i forbindelse med "den nye silkevej" er "propaganda".

Italiens udenrigsminister, Luigi Di Maio, sagde tidligere i år, at den italienske regerings forbindelser til USA er langt vigtigere end Italiens relationer til Kina.

- Vi er en stærk handelspartner til Kina, og vi har et historisk forhold til landet. Men vores forhold til Kina må absolut ikke gå ud over vores værdialliance med USA, sagde Di Maio, efter at USA, Tyskland og Frankrig havde udtrykt bekymring over Italiens forbindelser til Kina.

Det skete på baggrund af den italienske regering har knyttet sig til Kinas nye One Belt One Road-projekt.

Italien rullede i 2019 den røde løber ud for Kinas præsident, Xi Jinping, da han besøgte Rom.

- Frankrig ønsker en mere koordineret tilnærmelse til Kina fra EU's side og i mindre grad bilaterale relationer mellem Kina og de enkelte medlemslande, hed det i en kritik af Italien fra den franske præsident, Emmanuel Macron.

/ritzau/Reuters

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Øjenvidner til brand trængte ind i villa for at sikre, den var tom - naboer er rystede

Danmark

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Efter mere end 60 år er Jørgen Olesen fraflyttet sin gård: Nu får ridecenter nye ejere

Alarm 112 For abonnenter

Fredericianer skal et år i fængsel for knivstik og derefter ud af landet

Livsstil

Jacob på 78 og de tre friske badepiger nyder det kolde dyp: 'Det er som boblende champagnebrus under huden'

Alarm 112 For abonnenter

Masser af mystik om brand - det ved vi nu

Jens Jensen har stemt på 'Tulle' én gang: - Det var, fordi han havde hjulpet mig med at tage vasketøjet ned

For abonnenter

Fynsk helikopter-fremtid pludselig usikker: Konkurrent klagede, og nu skal udbud gå om

Erhverv

Får skandinavisk hovedsæde i Fredericia: Hæderkronet virksomhed runder 300 mio. kroner i omsætning

Den afgående formand: DF's nekrolog bliver gjort til skamme

Fredericia For abonnenter

Handicapformand forslår ny placering til sårbare skolebørn: Hvorfor køre til Bøgeskov fremfor at huse dem 300 meter fra skolen?

Debat For abonnenter

Dagens leder: Hvem er byens bedste.....?

Alarm 112

Politiet tvivler ikke: Alt tyder på, at brand i villa blev påsat - vidner efterlyses

Annonce