x
Annonce
Fredericia

Nye skred på volden: Lerlag glider ned mod Østerstrand

Østervold ved Sundhedshuset lige nu. Der er lige gravet flere hundrede tons jord af for at undgå skred. Men den megen regn har mættet voldens indre, og leret arbejder sig også nedad. Foto: Mikael Holdgaard Nielsen, Museerne i Fredericia
På et døgn er jorden skredet op mod halvanden meter.

Fredericia: Jordskredene på Fredericia Vold fortsætter.

Som omtalt har det været nødvendigt at grave mange hundrede tons jord væk to steder på Østervold, fordi dele af det ekstremt regnmættede fæstningsanlæg var i fare for at skride eller allerede havde sat sig i bevægelse.

Men med afgravningen er ler i voldens indre også blevet særdeles mobilt.

- Vi havde håbet, det ville hjælpe at grave af, så vandet kunne løbe fra. Både på volden ud for sundhedshuset og ved det første skred oven for caféen på Østerstrand, forklarer voldmester, Mikael Holdgaard Nielsen, Museerne i Fredericia.

Men den blævrende ler har både afvandet sig selv og er begyndt at arbejde sig nedad.

- Vi glittede ellers leret. Men på et døgn fra tirsdag til onsdag er det nok skredet halvanden meter, vurderer Mikael Holdgaard Nielsen.

Han har konsulteret en geolog, og lige nu er der ikke andet at gøre end at lade leret skride ned på stien på stranden og så ellers spærre godt af.

Situationen er den samme ved første jordskred på volden, ovenfor caféen på Østerstrand. Der er dog ikke meget at gøre andet end at lade leret glide ned på stien og så ellers spærre godt af. Foto: Mikael Holdgaard Nielsen, Museerne i Fredericia
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Midt i en corona-krise: Isolation kan være fatal for mange

Læserbrev: Coronavirus er farlig på mange måder. Det er den blandt andet, fordi den er med til isolere borgere med psykiske problemer. For at mindske risikoen for spredning af corona bliver mange af borgerne bedt om at opholde sig inden døre. Det påvirker dem, og risikoen for angst, tankemylder og rastløshed er nærliggende. Det er især unge borgere med psykiske problemer, de er usikre og bliver nemt ladt i stikken. Alle vores kræfter går til corona i øjeblikket. Jeg har derfor spurgt kommunaldirektøren om, hvad gør vi for, at den gruppe af sårbare unge ikke bliver glemt og hvilke tiltag, der sat i værk. Er der for eksempel iværksat en løbende vurdering? Følger vi op telefonisk? Der er mange spørgsmål, der trænger sig på i tider som disse. Som byrådsmedlem kan jeg ikke vide alt, det erkender jeg, men jeg kan gøre et forsøg på, at finde ud af det. Noget af det værste, der kan ske, er, at borgere - unge som ældre - med psykiske problemer bliver glemt. For borgere med psykiske problemer, der bliver glemt, kan det være lige så farlig som coronavirus, hvis de ikke får den rette behandling. Behandling og støtte er lige så vigtig for en psykisk ramt borger som kemo for en kræftpatient.

Fredericia

Rolig genåbning af genbrugsplads: Bommen gik op - trailerne blev tømt

Kultur

Lyt med: Fredericianer har lavet sang om savn i corona-tid

Annonce