Annonce
Erhverv

Nye trafik idéer efterlyses i lokalområdet

GF Trafikpris støttede sidste års Edison-konkurrence, hvor 7400 elever fra 6. og 7. årgang dystede om at udvikle innovative trafikideer. På billedet er det Jesper Sølund fra Rådet for Sikker Trafik og Christian Vintergaard fra Fonden for Entreprenørskab. Den landsdækkende finale i konkurrencen foregik i Fredericia, og snart kan endnu en national pris være på vej til landsdelen. - Jeg er sikker på, at mange i lokalområdet har mange flere ideer til nye, gode projekter, lyder det fra Jens-Peter Riis Jensen fra GF Forsikring i Erritsø og Billund. Foto: GF Fonden

GF Forsikrings fond åbner for ansøgninger til en ny pulje på i alt 400.000 kroner til konkrete initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden og anvise nye veje til løsninger.

Annonce

Fredericia: Det går den forkerte vej med antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, og der er derfor hårdt brug for borgernes medvirken til at vende udviklingen.

Ulykkestallene fra Vejdirektoratet taler deres eget tydelige sprog: I 2016 mistede 211 mennesker livet i trafikken - en stigning på 19 procent i forhold til året før. Antallet af alvorligt tilskadekomne steg samtidig fra 1780 i 2015 til 1796 i 2016, viser tallene.

- Skal vi have vendt den negative udvikling, er der brug for borgernes aktive medvirken, fortæller Jens-Peter Riis Jensen fra GF Trekantområdet, som har kontorer i Erritsø og Billund.

- Med GF Trafikpris vil vi hjælpe nogle af de gode idéer godt på vej. Derfor opfordrer vi engagerede borgere i hele det fynske område til at sende deres gode idéer ind til os.

Bag den nationale pris står GF Forsikrings fond, der netop har åbnet op for nye ansøgninger. Trafikprisen har til formål at støtte lokale trafikprojekter, der har potentiale til større udbredelse og derigennem til at forbedre trafiksikkerheden i hele Danmark.

- Det afgørende er idéen bag og evnen til at udføre den i praksis. Idéen skal, udover at have et relevant trafiksikkerhedsmæssigt mål, have et lokalt afsæt med potentiale til større udbredelse, fortæller Jesper Sølund. Han er formand for GF Fondens trafikpriskomite og dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.

- Det er især cyklister og fodgængere, der har haft en negativ udvikling. Det gælder ikke mindst de ældre fodgængere og cyklister, så forslag til hvordan man lokalt kan forbedre trafiksikkerheden for de såkaldt bløde trafikanter er i fokus. Men også løsningsforslag til andre lokale trafiksikkerhedsproblemer er velkomne, forklarer Jesper Sølund.

GF Trafikpris uddeler årligt ca. 400.000 kr., der bliver fordelt over flere projekter. For at komme i betragtning til GF Trafikpris skal man gå ind på www.gftrafikpris.dk og sende en ansøgning med en beskrivelse af sin idé.

Ansøgningsfristen er 1. oktober 2017. /EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner

Danmark For abonnenter

I kirke juleaften? Nytårsaften med vennerne? Corona-professoren svarer på fem dilemmaspørgsmål

Annonce