Annonce
Vejle

Spadestik i mudderet: Nyt kontorhus skyder op mellem E45 og Horsensvej

Borgmester Jens Ejner Christensen (V), Jørgen Andersen, Bagger-Sørensen Invest, og Claus Bagger-Sørensen udnyttede et lille ophold i sludregnen tirsdag eftermiddag til at tage det første spadestik til Nordhuset, som bliver det ottende hus i Dandy Business Park. Ejendommen får facade ud mod Horsensvej og forventes at stå færdig i 2021. Foto: Mette Mørk
Første spadestik til Nordhuset, der bliver det ottende hus i Dandy Business Park, blev taget tirsdag. Huset forventes at stå færdigt i tide til Tour de France i 2021.
Annonce

Vejle: Det lykkedes borgmester Jens Ejner Christensen (V) at snige Tour de France 2021 med i talen, da han tirsdag eftermiddag deltog i første spadestik ved Bagger-Sørensen Invests nye kontorhus i Vejle Nord. Huset får facade ud mod Horsensvej og vil kunne ses fra E45.

Ejendommen vil høre ind under Dandy Business Park, hvor den bliver det ottende hus i rækken.

- Det er efterhånden blevet en god tradition at deltage i første spadestik i Dandy Business Park. Huset når at blive færdigt, så også Tour de France-feltet, som Vejle jo bliver vært for i 2021 - det forsøger jeg at nævne så ofte jeg kan - kan få glæde af det, lød det fra Jens Ejner Christensen ved arrangementet.

Borgmesteren, Claus Bagger-Sørensen og Jørgen Andersen, direktør for bygherren Bagger-Sørensen Invest, stak spaden med tre hoveder i jorden og tog det første stik.

Den tre etager høje og 4500 kvadratmeter store ejendom på byggefeltet mellem E45, Horsensvej og centerbyggeriet på Dandyvej - over for Bilka - forventes at stå færdig og klar til indflytning i 2021.

- Vejret driller os lidt, men vi forventer, at gravemaskinerne kan gå i gang på byggefeltet i løbet af en måned. Vi forventer desuden, at man vil kunne se bygningen skyde gradvis op i løbet af foråret, fortalte Martin Sørensen, ejendomschef hos Bagger-Sørensen Invest.

Den nye ejendom, der får navnet Nordhuset, vil efter planen få følgeskab af endnu to ejendomme på byggefeltet.

- Vi projekterer med en ejendom med facade ud mod E45 og endnu en ejendom mellem Nordhuset og Jem & Fix, fortalte Martin Sørensen ved arrangementet, der også havde deltagelse af de kommende beboere i ejendommen: Skov Advokater, Martinsen Rådgivning & Revision, Handelsbanken, Colliers og Lokalbolig.

De har sat sig på første, anden og tredje etage i ejendommen, mens stueetagen, der indrettes med tre lejemål a 250 kvadratmeter, endnu er ledig.

Huset når at blive færdigt, så også Tour de France-feltet, som Vejle jo bliver vært for i 2021 - det forsøger jeg at nævne så ofte jeg kan - kan få glæde af det.

Jens Ejner Christensen (V), borgmester

Det lykkedes borgmester Jens Ejner Christensen (V) at få sneget Tour de France med i talen til bygherren. Foto: Mette Mørk
Første spadestik til Nordhuset mellem Horsensvej og E45. Foto: Mette Mørk
Første spadestik til Nordhuset mellem Horsensvej og E45. Foto: Mette Mørk
Første spadestik til Nordhuset mellem Horsensvej og E45. Foto: Mette Mørk
Første spadestik til Nordhuset mellem Horsensvej og E45. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Politisk flertal vil forhindre betaling for vælgererklæringer

FC Fredericia For abonnenter

Eftertanker om FC: De næste to uger definerer sæsonen

Annonce