Annonce
Kultur

Nyt musikprogram: Her er efterårets koncerter i Byens Hus

The White Album besøger Byens Café for andet år i træk. Næste gang med et større orkester, end der var med i efteråret 2019. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen
September, oktober og november er der rig mulighed for at høre livemusik i Byens Hus i Jelling. Thomas Buttenschøn, The White Album og The Blue Van er blandt navnene.
Annonce

Jelling: Store dele af forårets aflyste koncerter har Jelling Musikforening formået at rykke til efteråret.

Det står klart, efter at foreningen netop er klar til at præsentere et program, som både består af lokale artister og mere veletablerede navne som Sonja Hald, The Blue Van og Thomas Buttenschøn.

- Vi har været så heldige, at vi i samarbejde med artisterne har fundet nye datoer i løbet af efteråret. Derudover pønser vi på at lave et arrangement på Byens Torv i forbindelse med Manic Flow-koncerten den 22. august. Håbet er at få flere lokale orkestre til at komme og spille - både for at skabe noget kultur og for at støtte cafélivet omkring torvet, fortæller Bo Riisbjerg Thomsen, der er formand for Jelling Musikforening.

Efterårsprogram

  • 22. august: Manic Flow
  • 4. september: Perry Stenbäck og Dekadansorkestern
  • 19. september: The White Album
  • 25. september: Grenadines
  • 17. oktober: Thomas Buttenschøn
  • 31. oktober: Bdr. Berg
  • 13. november: Sonja Hald
  • 19. november: The Blue Van
  • Mellem jul og nytår: Lokale Vokaler
Annonce

Henvendte sig selv

Efter arrangementet i august kommer der syv koncerter i løbet af september, oktober og november.

- Nogle bands spiller for første gang, mens andre har været her tidligere. Det gælder blandt andet The White Album, som spillede i caféen sidste år. De var så glade for at spille her, at de henvendte sig selv for at komme og spille igen. Denne gang kommer de med hele orkestret, siger Bo Riisbjerg Thomsen.

Billetter til koncerterne kan købes på billetto.dk og i Byens Café.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce