Annonce
Fredericia

Nyt rørbassin i havn: Vej spærres i knap tre måneder

Fra mandag 17.maj vil Fjordvejen ved Skærbæk havn være spærret for gennemkørsel i cirka 11 uger, mens Fredericia Spildevand og Energi renoverer kloaksystemet. Arkivfoto
Fra omkring 17. maj og cirka 11 uger frem vil Fjordvejen i Skærbæk være spærret for gennemkørsel, mens Fredericia Spildevand og Energi etablerer nyt rørbassin.

Skærbæk: Det eksisterende kloaksystem i Skærbæk trænger til udskiftning af rørbassinet ved Skærbæk Havn. Udskiftningen vil minimere risikoen for oversvømmelse hos beboerne i Skærbæk-området.

Fredericia Spildevand og Energi går i gang med etableringen af det nye rørbassin ved Skærbæk havn i næste uge. Ugen efter vil arbejdet påvirke trafikken i området.

Fra mandag 17. maj og cirka 11 uger frem vil Fjordvejen være spærret for trafik. Trafikken omdirigeres til Skærbæk Ringvej - og der vil blive skiltet med omkørslen.

Annonce

Fredericia Spildevand og Energi er klar over den gene, arbejdet vil være for trafikken i området. Men arbejdet er nødvendigt for at sikre driften og klimatilpasse kloaksystemet, så risikoen for oversvømmelser af beboernes matrikler.

- Vi har desværre konstateret, at rørene i det nuværende rørbassin tærer hurtigere end forventet på grund af påvirkningen fra miljøet i havnen. Samtidig har Skærbæk et kuperet terræn, som stiller store krav til kloaksystemets pumper, når vandet skal ledes væk fra byen. I situationer, hvor der falder meget regn på kort tid, kan pumperne ved Skærbæk Havn ikke altid følge med, når regn- og spildevand fra Skærbæk by skal ledes væk, forklarer afdelingsleder ved Fredericia Spildevand og Energi Jakob Rasmussen i en pressemeddelelse.


I situationer, hvor der falder meget regn på kort tid, kan pumperne ved Skærbæk Havn ikke altid følge med, når regn- og spildevand fra Skærbæk by skal ledes væk.

Jakob Rasmussen, afdelingsleder, Fredericia Spildevand og Energi


Udover at sikre driften af kloaksystemet for at minimere risikoen for, at beboerne i Skærbæk-området i fremtiden vil få en oversvømmelse på deres matrikler, er det nye rørbassin en klimatilpasning af systemet.

Rørbassin forsinker vandet

Formålet med et rørbassin er at gøre kloaksystemet i stand til at håndtere store mængder regn- og spildevand. Det er nødvendigt, fordi klimaændringerne medfører hyppigere og større mængder regn, hvilket sætter kloaksystemet under pres, når der falder meget regn på kort tid.

Med et rørbassin forsinkes vandets vej gennem kloaksystemet, fordi vandet kan stå og vente i rørbassinet, indtil pumperne igen kan pumpe det ud i rørsystemet.

Med det nye rørbassin installeres en overløbsmåler, så Fredericia Spildevand og Energi får bedre data på overløbsmængderne i kommunen.

- Det nye rørbassin gør, at vi fremover kan måle overløbsmængderne, ligesom vi gør på langt størstedelen af overløbsbygværker i kommunen. Når vi skifter rørbassinet, får vi dermed et bedre og mere sikkert billede af omfanget af overløb i Fredericia Kommune, forklarer Jakob Rasmussen.

Annonce

Fortsat adgang til havnekontor

Det vil i hele arbejdsperioden være muligt at tilgå de matrikler, som har indkørsel via Fjordvejen eller Thurøvænget. Enkelte dage kan det dog være nødvendigt med parkering på Fjordvejen.

På havnen vil der fortsat være adgang til lystbådehavnen og havnefogedens kontor, det kan dog være nødvendigt at anvende en anden indgang til arealet, end man plejer. Turisttoilettet vil også stadig kunne benyttes.

Trafikanter og beboere kan holde sig opdateret på Fredericia Spildevand og Energis hjemmeside og Facebookside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Kø ved kviktest-stederne: Her er problemet ifølge kommunen

Danmark For abonnenter

Cecilie overlevede dødsulykke: - Det er lige før, at jeg ikke kan huske, hvordan det er at være glad

Annonce