Annonce
Fredericia

Nyt stort vikingefund: Erritsø kom før Jelling

Udgravningerne viser bygnings-stolper på en meters tykkelse og formentlig ti meters højde. Esben Klinker Hansen for VejleMuseerne
Opdagelsen af en kæmpe vikingehal i Erritsø giver adgang til ny viden om kongemagten forud for Gorm Den Gamle og Harald Blåtand. Erritsø var formentlig både først og størst.

Erritsø: Med fundet af endnu en kæmpe vikingetidshal ved Erritsø mener arkæologer nu at have fundet nøglen til at forstå historien om en dansk kongemagt allerede før Gorm Den Gamle.

På et højtliggende punkt i området syd for Fredericia har arkæologer gennem de sidste år udgravet resterne af en stærkt befæstet stormandsgård med tilhørende omkringliggende bygninger.

De seneste dages udgravninger ved Erritsø har afsløret endnu en ny næsten 50 meter lang vikingetidshal, der har stået i flere faser. Det betyder, at stedet formodentligt har været et magtcentrum i mange generationer, og at Erritsø-komplekset dermed muligvis var vigtigt allerede tidligere end i 700- og 800-tallet.

- De nye fund underbygger teorien om en stærk rigsdannelse i Danmark, længe inden Harald Blåtand skrev det på Jellingstenen. Vi har haft en fornemmelse af det på baggrund af en række skriftlige kilder, men nu har vi fundet nøglen til at dokumentere det, siger arkæolog og museumsinspektør på Vejlemuseerne, Christian Juel, i en pressemeddelelse.

Annonce

Det her underbygger teorien om en stærk rigsdannelse i Danmark, længe inden Harald Blåtand skrev det på Jellingstenen.

Christian Juel, arkæolog og museumsinspektør

Historiens vingesus

- Det er helt specielt at stå her på et sted, hvor man kommer tæt på nogle afgørende begivenheder i danmarkshistorien. Du fjerner de øverste jordlag med gravemaskinen, og for første gang i 1300 år kommer en kæmpe vikingetidshal på 50 meters længde til syne. Det er helt ubeskriveligt, siger Christian Juel begejstret i pressemeddelelsen.

Der kræves nok en god portion arkæologisk fantasi og faglighed for at omgøre de mørke felter i jorden, der viser, hvor bygningernes stolper har stået, til den enorme vikingehal, hvorfra en konge kan have regeret. Hallens bærende stolper har haft en tykkelse på op mod en meter, og beregninger har tidligere vist, at lignende bygninger kan have haft en loftshøjde på 10 meter.

Videnskabelige dateringer har tidligere vist, at befæstningen ved Erritsø stammer fra tiden omkring de danske konger Godfred og Harald Klak i begyndelsen af 800-tallet, men de nye fund tyder på, at lokationen kan trækkes længere tilbage i tid. Dermed må stedet anses for at være grundlagt i en tid, hvor vi endnu ikke kender alle navnene på de konger, der regerede i Danmark.

Bygningskomplekset ved Erritsø har store lighedspunkter med stormandsgårdene ved Lejre og Tissø, der i mange år har været kendt som opholdssteder for 600-800-tallets kongemagt. Tidligere har man tænkt, at de sjællandske byggerier hørte til ét kongerige, måske uden sammenhæng med det øvrige nuværende Danmark. Men nu samler riget sig med fundet af en hal i Jylland, der er næsten identisk med de sjællandske.

Mere på vej

Stedets strategiske beliggenhed ved Lillebælt, hvorfra al sø- og landtrafik kunne kontrolleres, bestyrker kun teorien om sammenhæng med de sjællandske befæstninger.

- Vi ved ikke meget om det, der sker før Gorm den Gamle og Harald Blåtand, men det tyder på, at en tidligere kongemagt har haft steder rundt i landet som deres centre, de har rejst mellem: Lejre, Tissø og nu også Erritsø, der viser sig at have samme strukturer. Det samler det danske rige på en måde, man ikke har set før, forklarer forskningschef på Vejleuseerne, Mads Ravn.

Takket være en bevilling fra Augustinus Fonden er Vejlemuseerne og Nationalmuseet netop nu i fuld gang med en stor arkæologisk forskningsudgravning på stedet, der har været igennem en årrække er undersøgt i mindre, strategiske etaper.

- Det er afgørende, at vi kan skaffe eksterne midler. De er jo tydeligvis med til at folde danmarkshistorien ud, eller rettere grave den ud. Opdagelsen her er et kapitel af Danmark, som naturligvis skal formidles i en eller anden form, og det har vi møde med Fredericia Kommune om i nærmeste fremtid, siger Ove Sørensen, der er museumschef for Vejlemuseerne.

Gravearbejdet i Erritsø fortsætter i de kommende uger, og derefter kan arkæologerne skifte skovle ud med skrivebord, og for alvor begynde at grave sig ned i de spændende fund og data.

Set ovenfra kan størrelsen virkelig fornemmes. Esben Klinker Hansen for VejleMuseerne
Placeringen nær Lillebælt er strategisk vigtig. Esben Klinker Hansen for VejleMuseerne
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Forældre i kamp for Ungdommens Hus: - Havde det ikke været for huset, havde vores datter aldrig fået sin studentereksamen

Læserbrev

Kære byrådspolitikere, hvornår begynder I at tage ungdommen alvorligt?

Fredericia Kommune sparer på ungdommen, når de sparer på Ungdommens Hus. Og burde det ikke være lige modsat i en tid, hvor unge ifølge Sundhedsministeriet mistrives mere end nogen sinde før? Det er nu 13 år siden, at jeg satte min fod på Norgesgade 46a for første gang. Den dag i dag, mange år efter, har Ungdommens Hus stadig en stor plads i mit hjerte, og jeg er taknemlig for, at jeg har haft muligheden for at udvikle mig under trygge rammer som huset og personalet har skabt. Da jeg startede på Ungdommens Hus, havde jeg svært ved at finde mig til rette og finde ud af, hvad min rolle i livet var. På Ungdommens Hus blev jeg mødt af ansatte, som tog mig alvorlig, og som vigtigst af alt lyttede. Jeg lærte, at jeg som ung er vigtig. Jeg lærte om værdierne af fællesskab og demokrati. Jeg lærte, at jeg som ung, sammen med andre unge, kan være medskaber af det samfund, som vi ønsker. Og er det ikke netop det, vi ønsker af unge i dag. At de trives så meget, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og samfundet som demokratiske borgere? For at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at have et rum til de unge, hvor det er muligt. Et rum som Ungdommens Hus, hvor unge kan føle sig mødt, og hvor de tør påtage sig ansvar og sætte handling på idéer og drømme. Men hvem skal skabe det rum, når Fredericia Byråd vil spare 50% af personalet på Ungdommens Hus væk? Og hvad skal der ske med de unge over 18, som Fredericia Byråd vil smide ud af huset? Ungdommens Hus i Fredericia har ikke brug for besparelser eller aldersbegrænsninger, tværtimod har de brug for flere resurser. Ungdommen i Fredericia har brug for, at byrådspolitikkerne lytter til dem og tager dem seriøst. Så kære byrådspolitikkr, hvilken fremtid ønsker du for Fredericias ungdom?

Fredericia

Politiker forstår ikke kritik fra Kære Pleje: - Vi sparer ikke, vi følger loven

Annonce