Annonce
Fredericia

Nyt tilfælde af corona: 1. klasse på Kirstinebjergskolen sendt hjem - elev var del af smittekæde

Der bliver taget alle hensyn til coronasmitten på Kirstinebjergskolen afdeling indre Ringvej, men alligevel har skolen nu både 4. klasse og 1. klasse sendt hjem. Mandag blev 26 elever og deres lærere og pædagoger bedt om at blive hjemme. Eleverne går i den ene af skolens 1. klasser, og det er ikke vurderet, at den anden 1. klasse er berørt. Arkivfoto: Nana Hanghøj
Kirstinebjergskolen sender nu yderligere 26 elever hjem. Det er en af skolens 1. klasser, som skal gennem isolation og test, før de må møde igen. Det samme gælder de lærere og pædagoger, som har været ind over klassen. En elev har været i kontakt med den smittekæde, som sendte elever i 4. klasse hjem.
Annonce

Fredericia: 26 elever fra 1. klasse på Kirstinebjergskolen blev tidligt mandag morgen bedt om at blive hjemme efter endnu en elev på skolen er testet positiv.

- Det drejer sig om en elev, der har haft kontakt med den samme smittekæde, som vi har konstateret i den  4. klasse vi har sendt hjem fredag, forklarer konstitueret distriktsskoleleder Jens Baj.

Skolen blev gjort opmærksom på, at en elev i 1. klasse er testet positiv. Det betød, at man kunne nå at tage kontakt til forældrene via skolens Aula-system tidligt mandag morgen.

- Vi stod også klar ved indgangen til skolen for at sikre, at vi fik kontakt til alle. Nogle havde måske ikke nået at se beskeden via Aula, siger Jens Baj.


Det drejer sig om en elev, der har haft kontakt med den samme smittekæde, som vi har konstateret i den 4. klasse vi har sendt hjem fredag.

Konstitueret distriktsskoleleder for Kirstinebjergskolen Jens Baj


Der er tale om den ene af skolens to 1. klasser, som nu er sendt hjem i isolation og til test. Det samme gælder de lærere og pædagoger, der har været inde over klassen.

- Påvirker situationen jeres skolefritidsordning?

- Nej, den fortsætter som normalt. Vi har i relation til corona opdelt SFO'en, så børnene holdes sammen i de klasser, de går i. Den eneste undtagelse er sidst på eftermiddagen, hvor der fra statslig side er givet grønt lys til, at man må åbne op, så ingen børn skal sidde isoleret på en stue, siger Jens Baj.

Annonce

Alle forholdsregler tages

At der nu er yderligere en klasse sendt hjem, får skolen til at være ekstra opmærksom på, at alle restriktioner overholdes.

Jens Baj er konstitueret distriktsskoleleder for Kirstinebjergskolen og er samtidigt distriktskoleleder for Fjordbakkeskolen. Her sendte man for en uges tid siden skolens 8. klasser hjem på grund af elev, der var testet positiv. I alt tre elever viste sig smittet.

- Hvordan ser det ud i Taulov og Skærbæk aktuelt?

- Øjebliksbilledet er, at vi ikke har haft flere tilfælde, men vi ved også, at det kan ændre sig fra dag til dag, selv om vi tager alle forholdsregler, siger Jens Baj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Politikere vil bekæmpe problemet med larm: - Støjgener fra trafik er et paradoks

Annonce