Annonce
forside For abonnenter

Offer for grov vold i Legeparken: Nu håber jeg snart, det er overstået

Jonas Andersen blev overfaldet på H. C. Petersens Vej, blandt andet ude foran N. P. Hansens Maskinfabrik, fandt politiet frem til ved at følge Jonas Andersens spor. Arkivfoto: Jonas Brønd Nielsen

Jonas Andersen, offeret for det grove overfald, der fandt sted i Legeparken i Legeparken for to år siden, er træt af, han skal i retten igen. Men han ved, det er det, der skal til, for at tiltalte kan blive dømt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Julen varer længe – lige til 1984?

De fleste i min generation kender til George Orwells dystopiske roman: 1984. Den er skrevet i 1949 og handler om, at leve i et overvågningssamfund, der er nået til ekstremerne - det er her, begrebet ”Big Brother” opstår. Bogen var tvungen læsning i min gymnasietid - og den gjorde et stort indtryk. Fordi den var skræmmende ubehagelig. Dengang virkede den, for mig, som et stykke surrealistisk science fiction. Men det er ikke uden grund, at den er blevet genoptrykt et utal af gange - og måske har den i virkeligheden aldrig været mere aktuel end i dag. Hvis jeg lige trækker sølvpapirshatten godt ned om ørerne, så må jeg indrømme, at jeg indimellem godt kan blive betænkelig ved tanken om, hvem der egentlig lytter med rundt omkring her i 2019. - For eksempel var jeg midt i en samtale den anden dag. Og pludselig blev vi bare afbrudt midt i det hele af en mekanisk klingende stemme: ”Jeg forstår ikke, hvad du mener”, sagde den. Eller noget lignende. Det var Siri - robotten i min mobiltelefon, der pludselig satte mig i en akavet situation. Og jeg havde mest af alt lyst til at råbe: ”Hvad blander du dig for”? - Det sker hele tiden. At Siri afbryder. Nogen gange griner man af det… Men helt ærligt. Hvorfor lytter den med? Og hvad gør den af al den viden, den akkumulerer? For slet ikke at tale om, at det også virker temmelig ubehageligt, hvis man sidder sammen med en kunde eller i det hele taget i en fortrolig samtale, og telefonen går i gang af sig selv. - Jeg er selvfølgelig helt med på, at funktioner i vores elektroniske devices, såsom Siri, er en smart hjælpefunktion, som skal gøre alting meget nemmere og hurtigere. Og formentlig har den en særlig gavnlig effekt for for eksempel svagtseende eller andre, der ikke kan betjene tastaturet. Men trods det, spørger mig selv, om vi mon er gået for langt i jagten på convenience. For ved vi, hvilken pris vi betaler? - Vi ved i hvert fald, at vi er nødt til at være meget påpasselige med vores personlige oplysninger, så de ikke ryger i de forkerte hænder. Det er da også derfor, at sådan noget som GDPR dukker op - den særlige skrappe lovgivning om, hvordan vi som virksomheder og privatpersoner må bruge, opbevare og udlevere følsomme oplysninger om os selv og hinanden. Det kan virke omstændeligt og besværligt - men det er helt sikkert nødvendigt. For når den slags oplysninger falder i de forkerte hænder, så kan det være alt fra uhensigtsmæssig til decideret fatalt. De forkerte hænder kan jo være alt fra kommercielle virksomheder, der opsnapper kontaktinfo og bruger det til markedsføring til it-kriminelle, der lænser en konto eller stjæler ens identitet. - Når den berømte sølvpapirshat begynder at stramme, så er det en sølle trøst, at jeg ikke er den eneste, der er lidt paranoid. Da der i år skulle besluttes, hvilken samarbejdspartner TDC skulle vælge til udrulning af den super hurtigenetforbindelse 5G, var det det kinesiske firma Huawei, der i første omgang var i spil. Men så blev der sat store spørgsmål ved Huaweis tætte forbindelse med det kommunistiske styre, og så blev det en deal breaker for Huawei. For skulle man lade en kinesisk IT-gigant rulle lynhurtigt internet ud i Danmark, og ville det dermed give kineserne uhindret mulighed for spionage eller bare overvågning? - Mens politikerne diskuterede, tog TDC naturligvis en helt kommerciel beslutning, at det skulle være svenske Ericsson, der skal bygge 5G i Danmark. Med den nye lynhurtige forbindelse flytter vi os tættere på det elektroniske Utopia - med selvkørende biler, robotoperationer og nu også de talestyrede aggregater, der kommer ind i hjemmene. Og det er ikke for de få med talestyrede apparater. For eksempel er der nu solgt 26,1 millioner talestyrede assistenter som højtalere, ifølge analyseinstituttet Canalys. En højtaler, du kan bestille frisørtid hos, bede slukke lyset, betale regninger og booke bord på det lokale cafe via. Ja, så kan man vel godt tale om, at vi er tilbage i Orwells 1984. - Tag endelig ikke fejl. Jeg synes selvfølgelig, digitaliseringen er en kæmpe gevinst for samfundet. Det betyder ikke, at vi ikke skal tage gevinsten, når den er der. Men jeg tænker blot, at det ingen skade er til at have en sund forsigtighed til de nye vidundere. - Måske det lyder lidt ”gammelnok” i den unge generations øre, men det kunne måske ikke skade at lægge George Orwells bog under juletræet så næste generation også kan få et indblik i en mulig fremtid - i 1984. Med ønsket om en god jul og et godt nytår, er gaveideen hermed givet videre.

Annonce