Annonce
FC Fredericia

Oggesen humpede rundt men fik en afgørende rolle i FC Fredericias sejrsmål: Jeg kunne ikke løbe

Andreas Oggesen var i store problemer og kunne ikke løbe, men han havde en afgørende fod med i FC Fredericias sejrs-scoring. Foto: Michael Svenningsen
Andreas Oggesen fik et riv i baglåret og humpede rundt på banen, men alligevel havde han en afgørende fod med i FC Fredericias sejr over Kolding.
Annonce

Fredericia: Andreas Oggesen var en færdig mand i slutfasen af FC Fredericias kamp mod Kolding.

- Jeg havde det ikke godt. Jeg kunne ikke løbe, sagde midtbanespilleren.

Alligevel havde han en afgørende fod med i FC Fredericias scoring til slutstillingen 2-1. Bolden blev sparket væk, og en stillestående Andreas Oggesen kunne lægge den af til Mathias Gertsen, som fandt Agon Mucolli. Og han scorede.

- Det havde jeg slet ikke forventet. Jeg kunne ikke bevæge mig, men det skulle jeg så heller ikke lige der. Jeg kunne lægge den af, det var nok, sagde en grinende Andreas Oggeesen.

Han begyndte som højre kant, blev rykket tilbage på midten og kom tilbage på kanten. Til sidst endte han som spydspids, fordi han ikke kunne løbe.

- Jeg fik at vide, jeg skulle bytte med Høegh. Jeg blev egentlig bare stående, og så kom bolden, sagde Andreas Oggesen.

Det virker usandsynligt, at han spiller torsdag mod Fremad Amager.

- Jeg sprintede og mærkede, at det spændte op. Først følte jeg, at det var en krampe, men da jeg prøvede at løbe, rev det i baglåret. Jeg tror, det er en forstrækning, sagde han.

Er det en forstrækning, venter formentlig en pause på alt mellem en uge og en måned.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Skrappe coronaregler omdirigerer ridestævne til Fredericia: - Vi lægger op til 'kom, rid, skrid'

Alarm 112

Kan du hjælpe?: Muligt vidne til røveri og oplysninger om gerningsmænd efterlyses

CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Fredericia

Har du også fået et uklart svar på coronatest?: Småting kan afgøre, om test er ugyldig

Annonce