Annonce
Danmark

Ole bragede op i lastbil: - Jeg nåede kun at tænke 'fuck'

Så voldsomt så det ud, da Ole Meldgaard var kørt op i en lastbil. Privatfoto
51-årige Ole Meldgaard slap med skrækken, da han i sidste uge var involveret i en voldsom trafikulykke på Sønderjyske Motorvej på grund af et øjebliks uopmærksomhed. Nu har han et vigtigt budskab til sine medmennesker: Kør bil, når du kører bil.

Rødekro: 51-årige Ole Meldgaard kan prise sig lykkelig for at være i live.

I sidste uge var han involveret i en alvorlig ulykke på Sønderjyske Motorvej i sydgående retning mellem den nye Rødekro-afkørsel og afkørslen ved Aabenraa N.

- Jeg var på vej fra mit arbejde i Kolding hjem til Rødekro, da jeg ramte en lastbil bagfra med cirka 120 kilometer i timen. Jeg tror, den var standset på grund af begyndende kødannelse. Af en eller anden åndssvag årsag sad jeg og kiggede ud på de biler, der kørte fra ved den nye afkørsel. Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det, men det gjorde jeg altså, fortæller Ole Meldgaard.

Derfor nåede han ikke at bremse, før det var for sent.

- Jeg nåede kun at tænke "fuck" og instinktivt rive rattet til venstre. I samme sekund ramte jeg lastbilen, og jeg blev kastet skråt tilbage og ind i autoværnet, siger Ole Meldgaard.

Annonce
Uheldet gav store forsinkelser på strækningen, og Ole Meldgaard undskyldte efterfølgende på Facebook for de gener, det havde medført for hans medtrafikanter. Privatfoto

Ikke forvoldt skade på andre

Bilen blev totalskadet, men han slap med det, han kalder en rimelig mørbanket krop og en mindre hjernerystelse.

- Og til mit allerstørste held var der ikke andre i nærheden. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg ikke forvoldt skade på andre mennesker, siger han.

Han har efterfølgende delt oplevelsen på Facebook med en række billeder af den ødelagte bil, så folk kan se, hvor galt det kan gå.

- Jeg vil gerne have folk til at tænke over, at de altså skal køre bil, når de kører bil. Få øjeblikke kan gøre hele forskellen, og jeg føler virkelig, jeg er heldig, at jeg er her i dag, siger Ole Meldgaard.

På Facebook mistænker flere ham for at have brugt mobiltelefon under kørslen. Men det afviser han.

- Det havde jeg ellers ikke været bleg for at indrømme, men jeg sad og kiggede ud ad sideruden på den der afkørsel, lige som man nogle gange kommer til at kigge på andre ting, der fanger opmærksomheden. Jeg ved godt, det var dumt, siger Ole Meldgaard.

Han er efterfølgende blevet oplyst om, at han formentlig kan se frem til en bøde for uagtsom kørsel.

- Men den betaler jeg hellere end gerne. Det er billigt sluppet, og jeg er så taknemmelig for, at der ikke kom andre til skade, siger Ole Meldgaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

112 For abonnenter

Flere års fængsel og udvisning af landet: Men hvem var egentlig gerningsmanden bag knivstikkeri i Jyllandsgade?

Annonce