Annonce
Udland

Omkring 100 protestledere anholdt i Iran

Wana News Agency/Reuters
Flere steder i Iran er der protester mod blandt andet højere benzinpriser. Flere protestledere er anholdt.

Cirka 100 ledere af nylige protester i Iran er blevet anholdt af den iranske revolutionsgarde flere steder i landet.

Det siger en talsmand for retsvæsenet ifølge Reuters.

I sidste uge udbrød der omfattende demonstrationer flere steder i Iran.

I flere byer gik folk på gaden for at vise deres modstand mod regeringens beslutning om at forhøje priserne på benzin og rationere en række varer i det sanktionsramte land.

Demonstranter har blandt andet sat ild til banker og benzinstationer, raseret butikker og nægtet at adlyde instruktioner fra sikkerhedsstyrkerne.

Det har ført til voldsomme kampe mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker.

Amnesty International meddelte tirsdag, at mindst 106 mennesker er dræbt under demonstrationerne.

Højtstående regeringsrepræsentanter, herunder også landets øverste leder, ayatollah Ali Khamanei, har beskrevet demonstranterne som "skurke" og givet sikkerhedsstyrkerne grønt lys til at sætte hårdt ind mod protesterne.

De iranske myndigheder siger, at rapporterne om, at mindst 106 er blevet dræbt er overdrevne og opfundne tal. De siger, at antallet af dræbte er på ni.

Omkring 1000 er blevet anholdt.

Lokale medier siger, at nogle af de anholdte risikerer dødsstraf.

Præsident Donald Trump beskyldte torsdag Iran for at blokere internettet for at dække over "død og tragedier".

Trumps meldinger på Twitter har forøget spændingerne mellem USA og Iran, som er ramt af amerikanske sanktioner.

- Iran er blevet så ustabil, at regimet må lukke hele internetet ned, så den storartede iranske befolkning ikke kan se den ekstreme vold, som finder sted i landet, hed det i Trumps tweet.

Irans naboland Irak har i de seneste uger været rystet af voldsomme regeringsfjendtlige protester. Demonstranterne klager blandt andet over, at Iran blander sig i Iraks interne anliggender.

/ritzau/Reuters

Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunen har penge i kassen men må ikke bruge dem: Udvalg har udskudt besparelser til august

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Veninder har gode idéer til bymidten: Lad os få flere træer og mere vand

Alarm 112 For abonnenter

Mor på 85 sad også fast i elevator: Datter hamrede hul i glas for at få frisk luft ind til hende

Alarm 112

Indbrud i flere kælderrum: Politiet har endnu ikke fået alle anmeldelser

FC Fredericia

FC Fredericia-træner: Spillerne fortjener så meget kredit

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Fredericia

Så enkelt kan det gøres: Klodset løsning kan hjælpe handicappede på café

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Fredericia

Ny borgerliste på plads: Ekskluderet konservativt trekløver går til valg på egen liste

FC Fredericia For abonnenter

Analyse: FC Fredericia begyndte godt - og måske bliver det bedre

FC Fredericia

FC Fredericias målhelt: Jeg vil gerne til en større klub

Annonce