Annonce
Fredericia

Omstridt boligprojekt er ændret: Færre boliger og nye trafiktiltag

Her er det nye Skovhave-projekt indsendt af Luplau og Poulsen Arkitekter. Det indeholder 136 boliger - mod 141 i det første projekt. Tegning: Luplau og Poulsen Arkitekter
Omstridt projekt på Skovhave-grunden blev afvist i januar. Nu tager politikerne stilling til et nyt projekt. Der investeres i trafik-tiltag på Snaremosevej og Kystvejen, og antallet af boliger reduceres fra 141 til 136. Men naboer vil længere ned.

Erritsø: Byggeriet af 141 nye boliger på Skovhave-grunden blev midt i januar afvist efter lokale protester.

Nu er antallet barberet ned til 136 boliger i et nyt byggeprojekt på matriklen, hvor der i dag er ungdomsboliger. De nedslidte bygninger var oprindeligt et plejehjem.

By- og planudvalget tager stilling til det nye projekt onsdag. Det nye projekt indeholder også trafikforbedringer. Via en beslutning i økonomiudvalget er der afsat 700.000 kroner - blandt andet til nye bump.

Annonce

Det siger bygherre og naboer

Det siger bygherren:

I et brev til politikerne peger bygherren blandt andet på, hvad dispensationsansøgningen drejer sig om. Det er at øge mængden af boliger fra 90 til 136. Men man overskrider ikke lokalplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent. Siger man ja til dispensation, får det følgende effekt:

- Der opføres 46 boliger mere, men de er mindre end i et tidligere projekt. Der kommer 44 ekstra beboere. Der bliver to færre biler i området.

Det siger naboerne:

En gruppe naboer, heriblandt Carsten Sørensen fra Mosegårdsvej, har indsendt alternative forslag.

I det ene foreslår man at fjerne øverste etage af otte punkthuse, så de kun bliver tre etager høje. Dermed bliver det kun 109 boliger og en ”større accept af den visuelle effekt”. Beboerne peger også på muligheden for "en positiv casestory til at bruge pr- og salgsmæssigt". Et andet forslag er at udlægge grunden til parcelhuse. Et tredje forslag fjerner et punkthus og alle rækkehuse ud mod Snaremosevej, så det samlede antal boliger bliver 112.

Vejbump sænker hastigheden

De konkrete trafiktiltag er beskrevet i sagen:

Der anlægges to vejbump på Snaremosevej – på begge sider af indkørslen til Mosegårdsvej. Det sikrer en laver hastighed. Desuden et bump på Mosegårdsvej.

Der er også planlagt fem vejbump på Kystvejen, som også er et område under udvikling.

Netop trafikken var et argument for at afvise en dispensation til det første projekt, da mange beboere var bekymrede for den ekstra trafikbelastning.

Her henviste udvalgsformand Steen Writs Ørts (S) nemlig til den 13 år gamle lokalplan, hvor der var lovet trafikale tiltag. De var bare aldrig ført ud i livet, men nu er trafikpengene altså klar efter bevillingen i økonomiudvalget 2. marts.

Teknik- og miljøforvaltning har til onsdagens sag vedlagt en analyse af trafikken i området.

- Teknik og Miljø vurderer, at projektet herefter ikke vil påvirke trafikafviklingen væsentligt, og at de øvrige trafikale tiltag, der er beskrevet i trafiknotatet vil kunne forbedre trafikafviklingen i hele området, skriver forvaltningen.

Lokalplan siger 90 boliger

Et argument for byggeriet er, at der er brug for flere mindre boliger i Erritsø-området.

Men den nuværende lokalplan indeholder kun en tilladelse til at opføre 90 boliger på grunden. Derfor førte det til protester fra naboer – blandt andet ved et stort borgermøde 9. januar. Naboer har dog hele tiden understreget, at der gerne må ske noget på grunden.

Demokrati- og borgerudvalgets formand Christian Jørgensen fik for et par måneder siden til opgave at få en dialog med både arkitektfirmaet Luplau, som står bag byggeriet, og de lokale beboere.

Arkitektfirmaet foreslår nu 136 boliger i stedet for 141. Bygherren har desuden sendt et brev til byrådet med fakta om byggeriet. Her peger man på, at bebyggelsesprocenten nu er på 48 – mod 44 procent i lokalplanen.

De nærmeste naboer ønsker til gengæld færre boliger og har sendt to forslag til alternative byggerier med henholdsvis 112 og 109 boliger. Det har dog ikke ført til, at ejeren og udvikleren har revideret byggeplanerne igen.

Siden det første projekt er der afsat 700.000 kroner til nye trafiktiltag i området. Hastigheden sænkes via nye bump på Snaremosevej - på begge sider af Mosegårdsvej. Illustration: Fredericia Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Fredericia For abonnenter

Mystik om søndagens brand i båd - område er lukket af

Annonce