Annonce
Danmark

Omtalt tolkefirma leverer ikke varen: Skal betale mindre bod

Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Kritik af kvaliteten af tolkningen og udeblevne tolke fører nu til skærpet tilsyn for Easytranslate.

Kritikken har været til at forstå for det meget omtalte tolkefirma Easytranslate, der nu modtager en bøde, fordi selskabet ikke lever op til sine forpligtigelser.

Rigspolitiet har desuden skærpet tilsynet med firmaet, der er blevet pålagt at betale en bod på 5000 kroner hver måned, så længe tilsynet opretholdes.

Der har i medierne været kritik af kvaliteten af virksomhedens tolkning.

- Rigspolitiet har ret til at gennemføre månedlige tilsyn, indtil kravet i aftalen efterleves, lyder det i et svar til Folketinget forud for et samråd om sagen tirsdag.

Senest har kvaliteten af tolkefirmaets oversættelser fået Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) til at stoppe med at bruge Easytranslate.

Easytranslate vandt i 2018 opgaven med at tolke for myndigheder under Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Siden firmaet påbegyndte arbejdet 1. april, har der været kritik af kvaliteten af tolkningen, skriftlige oversættelser, udeblevne tolke og mangelfulde fakturaer.

Politiet venter snarest at kunne afslutte en ekstern vurdering af udvalgte oversættelser samt månedlige test af tolke, der udtages i stikprøver.

Foreløbig viser en optælling, at 23 procent, altså knap hver fjerde klagesag, ikke behandles af virksomheden inden for fristen på ti hverdage.

Tilsynet skærpes derfor på grund af virksomhedens klagebehandling og på grund af den manglende efterlevelse af aftalen.

Rigspolitiet foretog i august en stikprøve af tolke, for hvem der var blevet rejst tvivl om tilstrækkeligt uddannelsesniveau. 11 tolke havde ikke nok dokumentation for uddannelse.

Inden 1. november skal Easytranslate fremsende en handlingsplan for etablering af en ny uddannelse af tolke.

Tirsdag skal justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd i Folketinget, hvor han skal svare på, om Easytranslate lever op til sine forpligtelser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Løsgænger: Byrådet skal have tal på bordet fra teatret - hvor meget skal det koste?

Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Annonce