Annonce
Fredericia

Onsdagsord: De store valg i studielivet

Afslutningen på en ungdomsuddannelse fører til store valg i livet - for eksempel hvorvidt man skal bo på kollegie. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Eksamensperioden er på hæld på langt de fleste ungdomsuddannelser i Fredericia og mange andre steder i landet.

Dermed nærmer nogle af de store skridt i livet sig også. Nogle skridt, som jeg, som ung fæstningsdreng, skulle tage tilbage i 2002. Skal man videre læse, skal man læse videre nu, hvad skal man læse, tage et sabbatår og ikke mindst, skal man bo selv i en lejlighed eller på kollegie.

For mit vedkommende endte jeg med at bo på kollegie sammen med 1000 andre mennesker fra nær og fjern, herunder mange fra udlandet.

Disse mange møder med mangfoldigheden har åbnet mit sind endnu mere og gjort, at ikke blot jura, kommercielle kompetencer og naturlig interesse for virksomheder har dannet grundlaget for den person, jeg erhvervsmæssigt er i dag, men at evnen til at tale med alle mennesker er blevet en hjørnesten i min karriere. Uanset holdningsforskelle, udseende, livshistorie eller fremtoning.

Jeg er opvokset og opdraget med, at man kan tale med alle mennesker og have et åbent sind. Denne egenskab skulle vise sig at blive enormt vigtig og nødvendigt i en ny by med nye mennesker omkring mig.

For på et kollegie og i en studieby er der mange forskellige mennesker. Også mennesker, der ikke umiddelbart lignede nogen, som jeg havde noget som helst tilfælles med bedømt ud fra umiddelbar fremtoning. Sådan forholdt det sig bare ikke og under alle omstændigheder, så havde de mennesker noget at byde på, som jeg kunne tage med mig videre i livet. Noget lod jeg dog også ligge.

Disse mange møder med mangfoldigheden har åbnet mit sind endnu mere og gjort, at ikke blot jura, kommercielle kompetencer og naturlig interesse for virksomheder har dannet grundlaget for den person, jeg erhvervsmæssigt er i dag, men at evnen til at tale med alle mennesker er blevet en hjørnesten i min karriere. Uanset holdningsforskelle, udseende, livshistorie eller fremtoning.

Det gælder i den grad også for mig som privatperson. Man kan ikke bedømme et menneske, før man har talt med dem.

Klummeskribent Mads Thejl Hansen. Arkivfoto: Kim Rune

Det er præcis det, et kollegie kan, og såfremt man som ungt menneske, eller forældre til samme, går med tanker om, hvorvidt kollegie er det rigtige, eller om man hellere vil monteres i en 1-værelses lejlighed i en ny by, så ville mit valg, især med bagklogskabens briller på og i udtalt grad med min erfaring, til hver en tid være at forsøge med et kollegie med mange mennesker i samme båd.

Kollegie- og studietiden var fantastisk. Jeg har lært mennesker at kende fra alverdens lande og steder samt ikke mindst fået nogle fantastiske oplevelser sammen med nogle mennesker, som jeg formentlig aldrig ville have mødt, såfremt jeg ikke havde valgt kollegievejen.

Flytningen og valget var en tur ud af den fredericianske komfort-zone, men den udviklede mig som mennesker, og det, er jeg sikker på, vil være tilfældet for mange andre.

Tag ud, oplev og bliv udviklet, men husk at komme tilbage til vores dejlige by igen. Det har jeg ikke fortrudt et eneste sekund.

Jeg er fæstningsdreng.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Fredningssagen. En centralisering og bureaukratisering har sjældent fået ry for at fremme mangfoldigheden

Læserbrev: Fredningsforslaget mod Trelde Skov som naturbeskrivelse er interessant læsning, men med hensyn til grundlaget for fredning kan man finde relevant tekst kun to steder. Grundlaget for drift af skoven gennem lige netop fredning er grotesk kort beskrevet og er så mangelfuldt, at fredningsforslaget ikke kan tages alvorligt. Fredningsforslaget går ud på beskyttelse, men det er ikke godtgjort, at det er en bedre beskyttelse end den nuværende skovlov, fredskovspligt og certificering! En centralisering og bureaukratisering har sjældent fået ry for at fremme mangfoldigheden! Ud over beskrivelsen af natur og område har fredningsforslaget et kapitel "Forslag til fredningsbestemmelser". Er man vidende om skovbrug, natur og lokalområdet, så er de paragraffer ret forvirrende at læse grundigt igennem. Der er opbygning af tekst møntet på forhold og vægtning af metoder, der ikke har hjemme i Trelde, og beskrivelse af og udgangspunkt i tilstande, der ikke er i Trelde. Når man har tygget lidt på alle de fine ord og helgarderinger, er det tydeligt, at hele kapitlet er udarbejdet over et andet område og rettet lidt til. Hvis Danmarks Naturfredningsforening ikke ligger mere energi bag en tvangsovertagelse af natur, her over 500 ha, så skal vi som samfund virkelig til at forlange lidt mere af en forening, vi som samfund tillægger så meget forpligtende indblandingsret. Danmarks Naturfredningsforening er ikke de eneste, der kan passe på natur!

Fredericia

Rambøll om cirkelbroen: - Når vi laver en fejl, så står vi ved det

Annonce