Annonce
Fredericia

Onsdagsord: Den dag jeg opdagede Fredericia

Trods mange år i Fredericia havde denne uges klummeskribent ikke været på Østerstrand, før han og familien besluttede sig for en søndagstur rundt langs volden. Arkivfoto: Mette Mørk
11 år skulle jeg nå at bo i Fredericia, før jeg for første tog en vidunderlig rundtur på voldanlægget med min kæreste og søn. Hvad, jeg ikke vidste på det tidspunkt, var, at jeg snart ville blive bedt om at dokumentere turen.

Det var vel kun gået tre ugers tid efter vores skønne søndag rundt på volden, da jeg for første gang mødte min onsdagsordskolleger. I løbet af mødet om vores fremtidige klummer kommer så forslaget om, at vi alle går den samme tur rundt i byen og på volden og skriver om vores oplevelse.

Jeg har lige gået den, udbrød jeg begejstret!

Hånden på hjertet, jeg gik ikke præcis den tur, vi aftalte på mødet, jeg tog den i modsat retning, og så var jeg og familien på cykel, og man må faktisk ikke cykle på voldanlægget. Men vi trak…det meste af tiden.

Men det var en eftermiddag, der tog så overraskende en skøn drejning, at det ville være synd ikke at beskrive den.

Vi havde nemlig ferie og skulle på camping, men vejrudsigten over Svinkløv var så mørk og våd, at vi tog endnu en dag hjemme. Så vi gik og småskændtes alle sammen. Humøret var ikke i top, fordi vi jo var indstillede på at skulle afsted på ferie.

Den kreative chef for de gode familieudflugter, min gave af en kæreste, foreslår så pludseligt, at vi pakker en hurtig madkurv og cykler afsted mod volden. Vejret var lunt, og solen havde for det meste overtaget på skyerne.

Efter de obligatoriske meningsudvekslinger med vores niårige søn om idéens kvalitet, trillede vi ind i Kanalbyen. En bydel, der stadig giver mig en ambivalent følelse:

For knap 10 år siden gik bølgerne højt om bydelen. Det var som bekendt ikke alle, der var begejstrede for, at der skulle bygges en ny bydel så tæt på Shell Havneterminal.

Jeg dækkede i perioder sagen intenst. Både som redaktør, studievært og reporter. Det toppede med et minidokumentarisk indslag, om hvad det egentlig betød, at der var en sikkerhedszone på 525 meter rundt om havneterminalen.

Jeg er ikke og har aldrig været i tvivl om, hvad denne nye bydel betyder byen. Men det var en underlig periode, fordi jeg blot passede mit arbejde, men boede i en by, hvor mange ikke brød sig om kritik af den kommende bydel.

Annonce

Første gang på Østerstrand:

Vi triller ind på området ved Kastellet, og tankerne kommer heldigvis ind på noget andet. Jeg har aldrig opholdt mig her på bagsiden og Shell-terminalen, går det op for mig, mens jeg nyder udsigten til nordsiden af Strib.

Vi triller ned på Østerstrand, stiller cyklerne, og det går op for mig, at jeg faktisk aldrig har været på selve stranden. Vi bor selv ved Sanddal strand, så det har aldrig ligget lige for.

Kun min søn har badetøj med. Jeg har fået skabt en vandhund og måske snart vinterbader ud af ham. De 11 grader, der står på tavlen, afholder ham ikke fra at kaste sig ud i det blikstille vand.

Vi går over til omklædningsrummene, og da jeg træder ind og ser de nye og lækre faciliteter, når jeg at tænke, at det her da vel ikke kan være til fri afbenyttelse? Nåh, min søn får sig et dejligt varmt bad.

Udenfor møder vi et tysk par, der kikker på et stort billede af cirkelbroen, men udtrykker, at den da ikke er her? Jeg går hen og forklarer på mit rustne tysk, at den er her skam, og peger ud, bare ikke længere i cirkelform…

Vi triller rundt om Lundings Monument, endnu en førstegangsoplevelse, ned forbi ”Vagthuset ved Kongens Port” og op til Kongens Bastion. Her går det op for mig, at vi slet ikke må cykle på volden.

Vi trækker, men ikke så langt, for da min søn får øje på de grønne stiger, går der ikke mange sekunder, inden vi kravler rundt i dem. Endnu en første gang.

Drengen er kommet op i mig nu, og jeg kravler så høj op i træ, at hønemor genner mig ned, inden junior bliver alt for inspireret af højderne.

Da vi fortsætter hen mod det hvide vandtårn, tager jeg den inderste, snoede sti på voldanlægget og kan kikke ned til vanddelen. Her er der som bekendt også en sti, men først nu går det op for mig, hvor mange stier og kombinationsmuligheder der dermed er for en gåtur på Volden.

Manden på bænken

Vi går over Danmarks Port og ikke ned til Den tapre Landsoldat, hvor den aftalte tur egentlig skulle slutte. Vi møder en moden herre, der sidder på en bænk over for den jødiske kirkegård, og vi falder i snak om, hvad den jødiske historie og Fredericia nu egentlig er.

Vi står og sludrer i længere tid, og da jeg i morges pludselig spurgte min søn, hvad han bedst kunne huske fra den søndag på Volden, var hans svar ”manden på bænken”.

Mødet med et fremmed menneske havde altså gjort større indtryk end træklatring, en kold dukkert og en lang cykeltur.

- Han var sød, lyder det fra min søn og fortsatte på sin 9-årige fordomsfrihed:

- Jeg vidste faktisk ikke, der fandtes jødiske gravpladser. Jeg troede bare, de var begravede med kristne og muslimer.

Kort tid efter sætter jeg ham af ved skolen. Vi kysser og siger farvel. Om få sekunder tænker han ikke mere over vores søndag på Volden. Eller også gør han?

Fæstningsdreng kan han jo ikke kalde sig, da han ikke er født inden for voldene. Men det er der vel omvendt ikke nogen, der bliver længere?

Men fredericianer, dét er han, uagtet hans fars italiensk/nordjysk oprindelse. Jeg håber, at han lærte mere om sin by denne søndag. Jeg glemmer i hvert fald aldrig den dag, jeg opdagede Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

SF mangler stadig svar i sagen om konsulent-besparelser

Læserbrev: Fredericia Dagblad lagde 23. januar igen spalteplads til nok et indlæg omhandlende Fredericia Kommunes brug af privat konsulentfirma til besparelser på socialt udsatte og handicappede borgeres botilbud. Denne gang var det koncernchef Yelva Bjørnholdt Jensen, som på vegne af Fredericia Kommune var ude med et indlæg. Det havde dog været klædeligt, hvis det stedet havde været en formand for et af de ansvarlige udvalg som udtalte sig. I Kolding har byrådet truffet den beslutning, at man selv påtager sig ansvaret for de besparelser, som man finder nødvendige. Det har den fordel, at der alt andet lige skal findes færre penge, når der ikke skal kastes flere 100.000 kroner. efter et privat konsulentfirma som Anne Brorson Consulting. Vi må formode, at koncernchefen har afstemt sit indlæg med de politisk ansvarlige? Indlægget besvarer dog stadig ikke de spørgsmål, SF tidligere har rejst, så nu spørger vi lige igen! Mener man seriøst, at man kan spare 3,7 millioner kroner på botilbud, uden borgerne kan mærke det? Tror man på, at borgerens indsats er uændret? 3,7 millioner svarer til årslønnen for minimum 10 pædagoger eller 10 SOSU-assistenter fordelt på 13 borgere! Der mangler ligeledes stadig svar på, om de berørte borgere er orienteret om, at deres private oplysninger er blevet delt, med en privat virksomhed? Det er selvfølgeligt helt legalt og inden for lovgivningens rammer og intention at følge op på om borgeren stadig får det relevante tilbud, men det er bestemt ikke nogen ny opfindelse at holde status- og opfølgningsmøder. I de tilfælde, hvor borgere har fået det bedre, er det naturligt med en ny vurdering, som i SF's optik bør ske i et samarbejde mellem den kommunale sagsbehandler og borgeren. F.eks ved brug af det man blandt fagfolk kalder en VUM (Voksen udredningsmetode), en metode socialrådgivere og socialformidlere er uddannet til at bruge. I SF mener vi, at kommunens brug af spare-konsulenter kan begrænse borgerens retskrav på at blive partshørt, når støtten forhandles ned. Når dette uvæsen har fået lov til at brede sig, er det jo ikke, fordi der er dårlige sagsbehandlere på de sociale voksenområder. Forklaringen er snarere den underfinansiering, der er og har været over en årrække på handicap- og udsatteområdet. Det er tydeligvis ikke her, 'det historiske velfærdsløft' er faldet. I betragtning af den solide økonomi, vi efter sigende har Fredericia, bør det være muligt på ordentlig vis at finde den nødvendige finansiering til handicappede og socialt udsatte borgeres tilbud, uden der skal gå kræmmermarked i aftalerne. Vi ser stadig i forventning frem til at få svar på vores spørgsmål meget gerne fra medlemmerne fra de fra de to udvalg, som sagerne hører under. Når byrådet i Kolding kan forholde sig til problematikkerne, kan det jo ikke passe at det skal være så svært at få de ansvarlige politikkere til svare.

Fredericia

På indkøb efter lukketid: Fredericianer finder aftensmad i containerne

Annonce