Annonce
Fredericia

Onsdagsord: Det er okay ikke at være superhelt hele tiden

Hvilke børnefamilier kender ikke de morgener, hvor alt går galt, og de mindste kæmper imod alt, forældrene prøver på? Den morgen havde Maria Skuladottir Stefansson forleden. Privatfoto
Tilværelsen flasker sig ikke altid, som man gerne vil. Det måtte Maria Skuladottir Stefansson erkende, da hun skulle skrive denne uges onsdagsord.

Det her er en mini kaos-fortælling fra det virkelige liv. Mit liv.

Jeg er ret vild med den udfordring, det er for mig at skrive klummer. Jeg lever af at være skuespiller og igennem en forestilling at fortælle en historie. Eller nærmere formidle en historie. Fortællingen er jo allerede sat, og jeg skal “bare” være katalysator for, at den kommer ud til publikum. Så det at skrive klummer, skabe en fortælling, som er min originalt, er interessant. Det prikker til min drøm om, at jeg engang skriver min egen forestilling. Så - nu sidder jeg her i skrivende stund i en afsides lænestol på Det Danske Musicalakademi, i håbet om, at intet vil distrahere mine ellers ret så flyvske tanker.

For i går ville intet nedfældes på mit hvide word-dokument, ikke andet end en provokerende blinkende markør. Alt var ellers tegnet skarpt op til den perfekte skriv-din-klumme-nu aften. Jeg havde haft fri hele dagen fra mit Tarzan-jungleliv oppe i Århus Musikhus. Dagen var begyndt roligt med glade børn, der selv dækkede morgenbordet og frivilligt fik børstet tænder og sat hår. Og de glædede sig til at komme i børnehave.

Min egen krop og sind havde fået masser af hvile, god mad, og min mand og jeg havde haft op til flere timers nærvær...alene sammen! Glade henter vi to lige så glade børn og fortsætter idyllisk hjem til en eftermiddag, som mange småbørnsforældre nok kan smile med af. Lidt gråd, lidt ostehaps, lidt slåskamp, lidt flytten rundt på rod, nok kaffe, lidt kys og kram, aftensmad og putte børn. Derefter havde jeg hele aften for mig selv, da min kære mand havde andre planer. Helt perfekt. Den perfekte skriv-din-klumme-lige-nu-i-aften!

Nå, men så sidder jeg der med den varme kop te og et stykke nybagt rugbrød med ost og er klar. Jeg ved, jeg vil skrive om Greta Thunberg – den svenske superhelt-klimaaktivist af en 16-årig. For jeg kan mærke, at hun rører noget i mig, som giver mig lyst til at sy min egen superheltedragt og melde mig under hendes fane. Men det, som hun så netop også gør og belyser i netop dette øjeblik, er, at min egen ambition om at få udrettet og skabt noget konkret her i livet åbenbart ikke er drevet ligeså stærkt som hendes. For hold da op, hvor Greta handler og gør noget og rusker op. Det er sejt…

Jeg selv fik skrevet to…måske tre linjer - men til gengæld konsumeret tre skiver rugbrød belagt med smør og Nutella og så lige tre chokolade-skildpadder… Derefter overgav jeg mig. Jeg indså, jeg denne aften ikke kunne være som Greta og gik i seng.

Så da jeg vågnede op næste morgen, var det med en klam følelse i kroppen af for meget chokolade, og ud fra den fornemmelse mente jeg, det rigtige var ikke at spise noget som helst før frokost. Nutella-madderne skulle lige brændes af først!

Det, at klummen hellere ikke var skrevet og afleveret som planlagt, gav mig følelsen af fiasko. For hvis jeg ikke engang kan klare det – hvordan skal jeg så nogensinde kunne skrive mere end en klumme?! For at toppe den allerede trykkede stemning inden i mig havde jeg sure børn, som skulle tvangstandbørstes, og hver gang jeg bare rørte ved deres hår, skreg de, som var jeg ondskaben selv, og jeg glemte regnbukser til den mindste, som endnu engang måtte låne reserverne i børnehaven…

Men så kom jeg hjem, hældte en kop kaffe op i min kop og mødte min dejlige mand, som lige var stået op. Ja – han havde nemlig sovet en hel nat uden forstyrrelse af børn. Efter et kort højt udbrud af en masse usammenhængende ord fra mig vender han sig mod mig med et opmærksomt og varmt smil og spørger mig, om det mon ikke ville være en god idé lige at få bare lidt morgenmad. De ord, et kram og lidt drillerier om mine mange ambitioner, som helst skal nås på engang, fik mig ned på jorden igen. Jeg måtte grine af mig selv og de buler, jeg havde fået givet mig selv med den store stegepande.

Når jeg deler dette med jer derude, er det med forhåbningen om, at andre kender følelsen. Så måske bryder vi sammen en lille flig af den fiktion af det virkelighedsideal, vi har. Jeg har et håb om, at jeg selv får brudt det perfekte og trækker vejret.

Annonce

Jeg ved, jeg vil skrive om Greta Thunberg – den svenske superhelt-klimaaktivist af en 16-årig. For jeg kan mærke, at hun rører noget i mig, som giver mig lyst til at sy min egen superheltedragt og melde mig under hendes fane.

Maria Skuladottir Stefansson. Arkivfoto: Kim Rune
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Højskoleforstander om FGU: Ny uddannelse er i udu - de unge svigtes

Læserbrev: Formand for FGU (den forberedende grunduddannelse) Hanne Pontoppidan beskriver i FGU Nyt fra august i år, hvordan rammerne for at kunne levere en god undervisning for de nye FGU-elever overhovedet ikke er i orden. FGU er den nye forberedende grunduddannelse for unge, der ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse. Hanne Pontoppidan beskriver, hvordan alle de nye FGU-institutioner lider under alvorlige it-problemer, som bevirker, at man ikke kan registrere eleverne eller få adgang til relevante undervisningsmaterialer. Hun beskriver, hvordan der på flere af de nye FGU-institutioner er kommet flere elever end forventet, og flere end der er plads til. Og hun gør ærligt opmærksom på, hvordan mange af de nye FGU-lærere endnu ikke aner, hvad de skal undervise i. FGU er en splinterny uddannelse fra august i år, og begyndervanskeligheder må selvfølgelig forventes. Men den aktuelle situation går ud over de unge, der i forvejen er ramt. De unge søger netop uddannelsen, fordi de har haft de svære liv og er påvirkede af uheldige oplevelser i folkeskolen. De brug for ro og ordnede forhold, så de kan vinde læringslysten tilbage. I stedet får de nu fuldstændig kaotiske forhold, ja, nogle elever bliver simpelthen sendt hjem, fordi der ikke er plads eller undervisning til dem, andre får undervisning af lærere, der er usikre på, hvad de skal. Jeg gør opmærksom på, at højskolerne, og jeg skriver fra Brande Højskole, har årelang erfaring på det her felt. Vi har faste og trygge rammer, der matcher de unge med de svære liv, og vi kan give dem den undervisning, de behøver. Vi kan sammen med FGU løfte de unge ind på en ungdomsuddannelse. Kære FGU, brug os, mens I får styr på det derhjemme. Vi er indskrevet i FGU-loven som et tilbud, lovgiverne har ønsket at FGU benytter sig af. Send de unge, der er hårdest ramt, til os, og giv dem den ro, de fortjener, mens tingene falder på plads på hjemmefronten, og kursen sættes for et nyt FGU. Højskolerne hjælper gerne til - både nu og i det videre arbejde med at gøre FGU'en til det gode alternativ, de unge fortjener.

Sydjylland For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce