Annonce
Fredericia

Onsdagsord: Jeg er vild med, at andre mennesker henvender sig til mig

Du bør finde modet til at påbegynde en dialog med et menneske, som viser, de vil dig, eller som påvirker dig. Det kunne vise sig at blive interessant, lyder det fra denne uges klummeskribent, der havde en god oplevelse, da hun var indkøbstur forleden. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
En tur på ladcyklen fyldt med børn og indkøb satte tankerne i gang hos Maria Skuladottir Stefansson.

Jeg elsker at blive revet ud af min egen trummerum.

Det skal forstås på den måde, at jeg elsker, at noget distraherer mig i min hverdag. At jeg tvinges til at forholde mig til noget nyt. Ikke nødvendigvis at skulle tage sindsoprivende stilling til det nye eller ytre min mening om dette. Men bare det faktum, at noget vækker mig, inspirerer mig og måske endda tvinger mig til at se verden fra en anden vinkel. Den nogle gange lette, andre gange tungere, rysten i min grundvold, tror jeg på, er befordrende for min rejse som menneske på denne jord.

Jeg tilhører nok den del af menneskeheden, som også søger imod at blive påvirket. Det gavner i hvert fald mit virke som skuespiller godt, hvis jeg formår at kunne indleve mig i andres virkelighed. Det er igennem indlevelsen og at kunne forestille mig mit eget tilstedevær i en specifik situation, at jeg kan spille – eller ”bare” lege – jeg er en anden, end den jeg er.

Min fantasi løb afsted med mig, da jeg i lørdagsmylder-mængden kom skubbende med min ladcykel fyldt med børn og markedsvarer fra Axeltorv og op igennem Jyllandsgade. Jeg hørte mange forbipasserende reagere på min stopfyldte ladcykel: ”Neeeej, hvor ER den dog bare smart”, og ”se alt det, hun kan have med” …

Men så var der også en ældre herre, som henvendte sig direkte, da jeg stod og hev pigerne ud for at komme videre med indkøbene. Han skulle lige høre, om den ikke var utrolig tung sådan at cykle med? Og så kunne jeg fortælle ham, om det store batteri jeg kørte rundt med, der gav mig det nødvendige skub bagi. Det var et herligt simpelt møde, som blev påbegyndt af en undren og et mod til at få viden. For mig er det nok det mest konkrete, som kan vække mig som menneske i denne verden – når andre mennesker henvender sig til mig. Jeg er vild med det!

Men hvad så med alle de andre, som jeg iagttog, og som iagttog mig på min færd igennem byen? Den ældre herre og jeg vi fik etableret en kontakt, en dialog. Vi åbnede os selv for hinanden et kort øjeblik og blev lidt klogere på, hvad der lå bag hver af vores sæt betragtende øjne.

Jeg er helt med på, at det ville være ganske uoverskueligt at skulle tale med ALLE mennesker, jeg møder på min vej! Men mine tanker kredser om alle dem, jeg hørte tale om mig og min ladcykel! Refleksivt begynder jeg at overveje - var jeg måske ikke imødekommende, da jeg kom skubbende afsted, og er vi mennesker måske bare for lukkede i det offentlige rum? Lukker vi for, hvad vi reelt set ser, når vi bevæger os ud mellem andre mennesker? Det bliver en dans imellem blikke, der iagttager, måske undres vi, måske frastødes vi, måske tiltrækkes vi, og ja, måske har vi vitterlig bare lyst til at stå på sidelinjen og danne os et indtryk, som faktisk ikke vedrøre omverdenen.

Jeg søgte for nylig efter en tekst, fordi jeg skulle finde noget materiale at arbejde med i en dramatime. Så jeg læste i nogle af de manuskripter, jeg har liggende. Der faldt jeg over en romantisk tekst om en kvinde og en mand, som efter flere års venskab forelsker sig hovedkulds i hinanden og helt vanvittigt oplever en brændende og omsluttende længsel efter hinanden.

Selve dramaet består af et afgørende øjeblik, et afgørende møde, som forandrer begges virkelighed. Det interessante er, at øjeblikket måske kunne have passeret og været negligeret, men det bliver grebet af dem begge. Fortællingen i teksten påvirkede mig, da jeg læste den, fordi de her to mennesker pludselig vågner op og ser hinanden med nye øjne. De er begge modige og tør at vise, at de vil hinanden. De river alle åbenlyse barrikader ned og får øje på hinanden. Den gave, de får, er kærlighed, liv og masser af energi … og et stort drama. Det er jo teater.

Teater eller ej – og dette er ikke en opfordring til at opsøge et drama i vores liv for at vække vores sanser. Men tag det som en påmindelse, om at du godt må tage stilling til, hvad der sker i dit liv, i denne verden. Og måske til at finde modet til at påbegynde en dialog med et menneske, som viser, de vil dig, eller som påvirker dig. Det kunne vise sig at blive interessant …

Annonce

Jeg er helt med på, at det ville være ganske uoverskueligt at skulle tale med ALLE mennesker, jeg møder på min vej! Men mine tanker kredser om alle dem, jeg hørte tale om mig og min ladcykel!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Øl væltede ud i rundkørsel: Politiet forventer oprydning i flere timer

Annonce