Annonce
Fredericia

Onsdagsord: Paneldebatten er død, længe leve…?

Onsdagsordets nye skribent, Massimo Grillo, der er videoproducent og indehaver af Format Media, dykker ned i forskellige former for debat midt i en valgkamp. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Min debut som onsdagsordsskribent skulle have handlet om noget helt andet, men det er jo svært at komme uden om, at vi er midt i en valgkamp.

For første gang siden 2001 skulle jeg ellers slet ikke have beskæftiget mig med et valg rent arbejdsmæssigt, men så fik jeg et opkald fra selvsamme medie, som disse ord er skrevet i, med et tilbud om at lave en række videodebatter.

Jeg tænkte straks, at vi skulle prøve en anden form for debat og et anderledes set-up end de klassiske paneldebatter eller fire politiker og en ordstyrer.

Inden valget blev udskrevet, sagde en lokal folketingskandidat til mig: ”Vi er så trætte af de paneldebatter”.

Det er langtfra kun politikerne, der har det sådan. Efter at have kæmpet mig igennem en enkelt indledende partilederrunde på tv – denne gang med 13 (!) partiledere - kan jeg slå fast, at den form for debat også er stendød for mig. Forsøget på at dele sol og vind lige ved at invitere alle partier ender med, at ingen bliver oplyste.

Annonce

Med vi mener jeg både medier, foreninger, organisationer og private virksomheder. For hvordan oplyser vi bedst, og hvor henter vi som befolkning her i 2019 viden, som kan klæde os på til at sætte krydset?

Så hvilken form for debatter og formater ønsker vi egentlig i 2019? Jeg har ikke kunnet slå en objektiv sandhed op på det spørgsmål, så jeg tillod mig at foreslå de inviterede deltagere, at de burde holde sig fra at føre regerings- og/eller finanslovsforhandlinger for optagende mobilkameraer, men debattere værdier i stedet.

Min vurdering er, at stort set ingen vælgere er interesseret i en krone for krone forklaring på, hvordan politikerne vil finansiere de værdier og holdninger, de går til valg på. Ingen kan naturligvis give et hurtigt indblik i det over 1100 milliarder kroner store statsbudget.

Jeg var glad for, at vi allerede skulle optage videodebatterne i den første uge af valgkampen. Jeg har nemlig mærket en usædvanlig hurtig valgkvalme i min omgangskreds. Måske er det bare en fornemmelse: Men den eneste, der umiddelbart virker glad for den lange valgkamp, er manden, der udskrev valget. Er han mon stadig glad for længden her halvvejs i valgkampen?

Vores idéudvikling med videodebatterne landede på, at vi ville ud i offentligheden og væk fra et dødt lokale eller studie, værten eller ordstyreren skulle pilles helt ud af skærmen, og publikum måtte gerne bidrage og stille spørgsmål.

Det endte med tre debatter med tre forskellige politikere om tre forskellige emner. Vi optog dem en fredag eftermiddag på Urbania Street Food.

Det lykkedes ikke at få skabt en debat, hvor gæsterne på Urbania deltog aktivt, men vi fik skabt en samtale mellem politikerne fremfor en debat drevet af en styrende og afbrydende valgvært. Hvor gode debatterne er, er du bedst til at vurdere (klik ind på frdb.dk).

Klummeskribent Massimo Grillo. Privatfoto

Jeg er sikker på, at jeg ikke har været med til at skabe et banebrydende format. Men min pointe er, at vi ligesom folketingskandidaten ALLE er trætte af paneldebatterne. Så hvorfor bliver vi ved? Er det public service? Det står jo ikke i retsplejeloven, at man skal afholde valgdebatter med et uhåndterligt antal politikere.

Med vi mener jeg både medier, foreninger, organisationer og private virksomheder. For hvordan oplyser vi bedst, og hvor henter vi som befolkning her i 2019 viden, som kan klæde os på til at sætte krydset?

Sociale medier? Partiernes hjemmesider? Klassiske medier? Henter vi overhovedet viden, eller har vi en grundholdning, som vi stemmer ud fra? Vælgervandringer findes jo, så politikerne kan godt skubbe vælgerne med gode argumenter.

Så spørgsmålet, jeg vil lade blafre i den ofte varme luft fra en valgkamp, er: Paneldebatten er død, længe leve…hvad?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce