Annonce
Fredericia

Onsdagsord: Samtaler på bilture kan føre til meget. Måske mere fred i verden?

Hvad sker der med en samtale, når den foregår "sidelæns" og i en bil? Det har dagens klummeskribent gjort sig tanker om. Arkivfoto: Birgitte Volder

Siden starten af juni har jeg pendlet imellem Fredericia og København, fordi Fredericia teater spiller Prinsen Af Egypten på Det Kongelige Teaters Gl. Scene på Kgs. Nytorv.

Hver uge har jeg rejst frem og tilbage, og jeg har været heldig at kunne få et lift i forskellige af mine kollegaers bil. Alle de mange to-tre timers ture, tiden alt afhængig af bilist og af trafikken, har ført til mange gode køresamtaler med sig.

Nogle af mine medbilister er kollegaer, som jeg kender godt, og de er mine private venner. Men en del af turene var med kollegaer, hvor jeg indså, at der var en del mere til dette menneske, end jeg med min førstehånds forudindtagethed kendte til.

Det har været utrolig befriende at mærke, at du ved en god samtale, ro og tid til fordybelse kan lære et menneske at kende på ny.

Måske kunne mange af de tunge magtkampe i denne verden blive løsnet lidt op med en køretur? Jeg tænker i hvert fald, at vi mennesker ville have godt af at opleve hinanden fra siden engang imellem. I stedet for den frontale visuelle “jeg-aflæser-hvad-jeg-tror-det-er-du-siger”, så brug ørene og det, du har imellem ørene, til at lytte på, hvad der rent faktisk bliver sagt til dig.

Det er tankevækkende, hvad der sker for os mennesker, når vi sætter os ind i en bil og kører af sted derudaf i samme retning. På trods af, at vi sidder tæt i bilens lille lukkede rum, skabes der en forunderlig nærmest social magi. Et socialt frirum.

Prøv at forestil dig et lille lukket lokale, lige med plads til et bord med fire stole. Hvis du satte fire mennesker, som ikke kender hinanden omkring dette bord, så er sandsynligheden for en akavet stemning temmelig stor. At skulle følge de naturlige sociale spilleregler her, som det er at holde øjenkontakt, kan være enormt bremsende for en samtale.

Det er oftest meget nemmere at tale fra hjertet, hvis du ikke skal forholde sig til den andens ansigtsudtryk. Og herved bevidst eller ubevidst vælger du dine ord, udfra hvordan du tolker modpartens signaler. I bilen sidder vi ved siden af hinanden som ligemænd med de samme interesser: vi skal frem sammen, skulder ved skulder.

Måske kunne mange af de tunge magtkampe i denne verden blive løsnet lidt op med en køretur? Jeg tænker i hvert fald, at vi mennesker ville have godt af at opleve hinanden fra siden engang imellem. I stedet for den frontale visuelle “jeg-aflæser-hvad-jeg-tror-det-er-du-siger”, så brug ørene og det, du har imellem ørene, til at lytte på, hvad der rent faktisk bliver sagt til dig.

Der har skam også været stilhed over asfalten på E45. Men i stedet for den der akavede stilhed, som kan være en af de største sociale dræbere mellem os mennesker, så har jeg i bilen oplevet den som et tankefuldt punktum på forrige samtale, en refleksion, en fælles observation af landskabet…eller også bare en brug for ro.

Nogle af samtalerne har været ophedet, og nærmest diskussioner. Andre fortællinger om hvad livet indtil videre har budt på, og nogle samtaler har givet inspiration til at skrive klummer.

Klummeskribent Maria Skuladottir, der er skuespiller på Fredericia Teater. Arkivfoto: Kim Rune
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Åbent brev til byrådet i Fredericia: Tænk disse punkter ind i arbejdet med næste års budget

Læserbrev: På det ugentlige tværpolitiske, offentlige møde i Demokraticontaineren i Kanalbyen var emnet tirsdag 10. september "Velfærdspolitik i de kommende år i Fredericia". Som sædvanlig var der en livlig diskussion i en positiv ånd. Samtalen foregik endnu en gang på tværs af partiskel og andre interesser. Mødet endte ud med enighed om at opfordre byrådspolitikerne til at tænke nedenstående punkter ind i arbejdet med næste års budget. Vi håber, I vil sætte fokus på de svageste borgere og på arbejdsmiljøet for de kommunalt ansatte. Der var enighed om, at velfærden generelt skal være i centrum, og følgende områder blev specifikt nævnt som indsatsområder: Folkeskolerne. Der er kun fem kommuner i landet, der bruger færre økonomiske midler pr. elev. Var det en ide og en mulighed at tildele midlertidig "førtidspension” til syge borgere, så de får ro til at komme sig og samle kræfter, inden der tages stilling til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet? Fritidstiltag for den ungdomsgruppe, der ikke er knyttet til Ungdommens Hus. Sikring af, at frivillig indsats ikke på nogen måder indregnes i normeringsbehovet. Personale nok til at tage sig dybtgående nok af de underretninger, der indsendes til familieafdelingen. For at fremme arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser skal der være mindre kontrol og mere tillid, og i den sammenhæng vil det være en god idé at lade en stor del af arbejdsprocesserne bestemmes af selvstyrende teams. Det er vigtigt, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for de områder, der vedrører velfærden. Når forholdene er gode for de kommunalt ansatte, er der stor sandsynlighed for, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for disse områder, så der på sigt kan blive et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere at vælge imellem. Det er væsentligt, at der bliver lagt endnu mere vægt på et positivt og inkluderende menneskesyn i den kommunale organisation. Vi ønsker byrådet rigtig god arbejdslyst i processen med budgetforhandlingerne!

Annonce