Annonce
Middelfart

Opdagede brand på høloft - beboer med haveslanger reddede bygning

Beboer bekæmpede selv brand på høloft. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Røjle: En snarrådig beboer på Korsbjergvej i Røjle opdagede en brand i en ladebygning og var selv hurtig til at sætte ind, så branden ikke udviklede sig.

Brandvæsenet blev alarmeret ved 16-tiden torsdag, hvor meldingen i første omgang lød på en mulig gårdbrand.

Indsatsleder Per Møller Jensen oplyser, at ilden havde fat i omkring en kvadratmeter af et høloft på en gammel ladebygning, som ikke havde opbevaret hø og halm i nogle år siden, men hvor der fortsat lå et godt lag.

- Det havde stået og ulmet et stykke tid, hvor en stor træbjælke var brændt næsten midt over, fortæller Per Møller Jensen, der uddyber, at beboeren var i fuld sving med haveslangen, da brandfolkene ankom.

- Der er ingen tvivl om, at han har reddet bygningen, fortæller indsatslederen, der fortæller, at brandfolkene kunne nøjes med efterslukning i en halv times tid.

Per Møller Jensen kan ikke oplyse, hvor branden er opstået, og han fortæller, at sagen er overgået til politiets teknikere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce