Annonce
112

Operationschef efter brand på virksomhed: - God indsats fra medarbejderne

Arkivfoto: Klaus Madsen

Taulov: Tirsdag før middag rykkede Trekantbrand talstærkt ud til en virksomhed i Taulov på Gl. Stakkevang. Årsagen til udrykningen var en melding om en industribrand, brandvæsenet modtog klokken 11.13.

Da beredskabet kom frem til Taulov, havde medarbejderne på stedet allerede været i gang med pulverslukkere. Det oplyser Casper Christensen, operationschef i Trekantbrand.

- Vi fik hurtigt slukket branden, og røgdykkerne er på vej retur nu. Det skyldes i høj grad en god indsats fra medarbejderne på virksomheden, siger operationschefen kort efter middag.

Branden var opstået i et ventilationssystem i taget, og brandvæsenet sendte 10-12 mand samt fire køretøjer af sted mod Taulov.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

Læserbrev

Åbent brev til byrådet i Fredericia: Tænk disse punkter ind i arbejdet med næste års budget

Læserbrev: På det ugentlige tværpolitiske, offentlige møde i Demokraticontaineren i Kanalbyen var emnet tirsdag 10. september "Velfærdspolitik i de kommende år i Fredericia". Som sædvanlig var der en livlig diskussion i en positiv ånd. Samtalen foregik endnu en gang på tværs af partiskel og andre interesser. Mødet endte ud med enighed om at opfordre byrådspolitikerne til at tænke nedenstående punkter ind i arbejdet med næste års budget. Vi håber, I vil sætte fokus på de svageste borgere og på arbejdsmiljøet for de kommunalt ansatte. Der var enighed om, at velfærden generelt skal være i centrum, og følgende områder blev specifikt nævnt som indsatsområder: Folkeskolerne. Der er kun fem kommuner i landet, der bruger færre økonomiske midler pr. elev. Var det en ide og en mulighed at tildele midlertidig "førtidspension” til syge borgere, så de får ro til at komme sig og samle kræfter, inden der tages stilling til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet? Fritidstiltag for den ungdomsgruppe, der ikke er knyttet til Ungdommens Hus. Sikring af, at frivillig indsats ikke på nogen måder indregnes i normeringsbehovet. Personale nok til at tage sig dybtgående nok af de underretninger, der indsendes til familieafdelingen. For at fremme arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser skal der være mindre kontrol og mere tillid, og i den sammenhæng vil det være en god idé at lade en stor del af arbejdsprocesserne bestemmes af selvstyrende teams. Det er vigtigt, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for de områder, der vedrører velfærden. Når forholdene er gode for de kommunalt ansatte, er der stor sandsynlighed for, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for disse områder, så der på sigt kan blive et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere at vælge imellem. Det er væsentligt, at der bliver lagt endnu mere vægt på et positivt og inkluderende menneskesyn i den kommunale organisation. Vi ønsker byrådet rigtig god arbejdslyst i processen med budgetforhandlingerne!

112

Endnu en nattetur for brandvæsenet: Bil udbrændte i skov

112

Flammer åd villa ved Pjedsted – nu er resultat af brandundersøgelse kommet

Annonce