Annonce
Fredericia

Oplandet har fyldt godt den seneste uge

Mette Salling Eriksen, chefredaktør på Fredericia Dagblad. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Fredericia: Vi har som udgangspunkt øje for hele Fredericia Kommune i vor daglige journalistik og dermed også oplandet til Fredericia by. Det svinger henover året en del, hvor meget redaktionelt stof, vi har i spalterne og på frdb.dk, alt efter, om det er fra Bøgeskov, Herslev, Taulov, Bredstrup-Pjedsted med flere.

Men den seneste uge har oplandet gjort godt væsen af sig i vores redaktionelle dækning. Det har blandt andet være med gode nyheder om udstykning af 46 nye grunde i Fredericias vestlige udkant - et vidnesbyrd om øget ønske om at slå rod her.

Vi har også været forbi Trelde GI med fokus på den frivillige indsats, som godt kunne styrkes yderligere i en idrætsforening, der kan glæde sige over, at kommunen har sendt 1,3 millioner kroner, så en ny multibane ved Bøgeskovhallen er sikret.

Frivillighed, fællesskaber, handlekraft og personlige historier er vigtige ingredienser i såvel vores journalistik som vort lokalsamfund - de går igen i ugens anbefalinger.

1 Vokseværk i kommunens vestlige del

Højgaard, Bredstrupvej, Ullerup, skal måske rives ned for at gives plads til nye parcelhuse.

Op mod 46 nye boliger kan være på vej i Ullerup. Vedtages lokalplanen, vil de 46 boliger kunne opføres som fritliggende parcelhuse i én, halvanden eller to etagers højde. Området er en stor trekant på 15 hektar landbrugsjord samt Højgaard og afgrænses af Bredstrupvej, Vestre Kobbelvej og Ydre Ringvej.

2 Fokus på coronaens helte

Birgitte Sachmann er hygiejnesygeplejerske i Fredericia Kommune og kom i den grad i arbejde, da corona gjorde sit indtog i vort samfund. Foto: Søren Gylling

En ny serie sætter i sommer fokus på de, hvis job i særlig grad har været påvirket af coronaens påvirkning af hele samfundet. I første afsnit fortalte kommunens hygiejnesygeplejerske Birgitte Sachmann, hvordan hun fik kommunens mest centrale rolle henover en nat.

3 Gravearbejde i bæltet udløste aktion

Baltic Pipe demonstration. Foto: Søren Gylling

Tirsdag morgen trængte aktivister ind på Energinets byggeplads i forbindelse med udgravninger til Baltic Pipe i Lillebælt, der blandt andet resulterer i dumpning af slam ved Trelde Næs. Efterfølgende tjekkede Energinet sikkerheden på byggepladsen.

4 Line Kirsten har lavet podcast om at miste søster

Line Nikolajsen er netop udkommet med en podcast om, hvordan det er at være søskende til en, der dør. I 1998 mistede hun som 6-årig sin lillesøster Laura til kræft.

Snakken om død, tab og sorg skal ikke være et tabu, og med det udgangspunkt blev en ny podcast for nylig født. En podcast, hvor omdrejningspunktet er Line Kirsten Nikolajsens tab af sin treårige søster, der døde af kræft i 1998.

5 Millioner luner i Trelde GI

Der er godt gang i den i Trelde GI, der blandt andet lige har fået 1,3 millioner kroner fra Fredericia Kommune til en multibane ved Bøgeskovhallen. Flere frivillige hænder ønskes dog. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Går alt efter planen, er der en færdig multibane parat til brug ved Bøgeskovhallen allerede senere i år.

Det står klart, efter projektet for nylig fik endnu mere økonomisk vind i sejlene. 1,3 millioner kroner blev specifikt tildelt multibanen fra Fredericia Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Borgmester ser ikke corona forsvinde foreløbigt: - Vi skal være voldsomt disciplinerede

Fredericia

Død person blev fundet i et grønt område ved Vognmagervej

coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Fredericia For abonnenter

FHK er kommet tættere på toppen, men den er stadig langt væk

Annonce