Annonce
Middelfart

Oplev mere end 130 musikalske talenter: Nytårskoncert har rundet 800 solgte billetter

Søs Egelind er én blandt fire solister ved årets Nytårskoncert i Middelfart. PR-foto
Annonce

Middelfart: Over 800 koncertgæster kommer til at opleve nytårskoncerten i Lillebæltshallen i Middelfart den 18. januar.

Koncerten har mere end 130 optrædende på scenen - fire solister, en konferenciers, 52 musikere og 75 korsagere i Nytårskoret og i Kor a la Carte.

Mange kan uden tvivl huske det store børnehit "Min kat den danser tango" sunget af Monique. Det er selvfølgelig et anderledes repertoire, hun har med, når hun er blandt de optrædende ved Nytårskoncerten, om end hun kan det hele – både pop, soul, gospel, rhythm og blues. Det er bare en fornøjelse at høre hende.

Danske Bobo Moreno, der også optræder, har blandt andet sunget sammen med Elvis Presleys band ”The Memphis Boys”. Han blev tilmed fløjet ind til Nashville for at optræde med bandet. Med Odense Politiorkester bag sig, synger han nogle af sine mest populære hits og evergreens.

Annonce

Med for tredje gang

Ved nytårskoncerten er der også genhør med Sandra Elsfort og Morten Sønderby, Odense Politiorkesters faste solister. De er begge uddannet på Musicalakademiet i Fredericia.

Solisterne har hver især deres egne solonumre, men et kendetegn for Nytårskoncerten er, at publikum kommer til at høre solisterne synge sammen i konstellationer, som kun kan høres ved denne koncert – og i enkelte numre er alle fire solister sammen på scenen, som i nummeret ”That's What Friends Are For”.

Nytårskoret og Kor a la Carte er i flere numre backing for solisterne, og så har korene også egne indslag som ”Fangekoret” fra Verdis opera ”Nabuco”.

Musikken leveres som sædvanlig af Odense Politiorkester, hvor Per Silfverberg Hyttel nu i tre år har stået i spidsen.

Nytårskoncerten byder på op imod 30 numre og 2,5 times underholdning, hvor publikum kommer langt omkring i musikkens univers guidet af konferenciers Søs Egelind, der under sloganet ”Spas og løjer” slår sig løs på scenen.

Det er fortsat muligt at købe billet på Nembillet.dk eller hos Melfar Posten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Mand på Østerstrand truede med at stikke folk med kniv: Sigtet for trusler på livet

Annonce