Annonce
Fredericia

Optræk til fluepapir på Østerstrand: Politiet kan ty til opholdsforbud

Østerstrand er altid populær - og ikke mindre fredag eftermiddag, hvor solen skinner fra en høj, blå himmel. Privatfoto
Den populære strand risikerer at blive lukket, hvis fluepapiret bliver for tæt.
Annonce

Fredericia: - Vi må håber, at nogen snart tager hjem og spiser aftensmad. For der er godt nok mange på stranden. Indtil videre vurderer vi dog, at der er tilstrækkelig afstand mellem folk.

Sådan siger vagtchef Jesper Brian Jensen ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Dagblad efter at en patrulje har været omkring Fredericias populære bystrand, Østerstrand, fredag eftermiddag.

Politiet overvejer løbende, om der er brug for at skride ind. Og hvis det bliver nødvendigt, vil det formentlig ske med opholdsforbud - altså en lukning af hele stranden og forbud mod at opholde sig der.

Alternativet er at sende udvalgte strandgæster hjem. Men den mulighed er vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi ikke varm på, da det ikke er muligt for patruljen retfærdigt at vurdere og vælge, hvem der i så fald skal sendes hjem.

Fredag eftermiddag har der været optræk til fluepapir, da hele parkeringspladsen på stranden og på Øster Voldgade tidligt blev fyldt op, mens mange slikkede sol og dyppede kroppen i det svalende Lillebælt.

Få timer tidligere havde borgmester Jacob Bjerregaard (S) opfordret til, at alle holder corona-paraderne højt, nu hvor smittetallet igen stiger. Et kommunalt og frivilligt korps vil hele weekenden hjælpe med vejledning i spritning, strand-renholdelse og andet.

Østerstrand var meget populær tidligt på fredag eftermiddag, hvor solen skinnede fra en høj, blå himmel. Privatfoto
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Aktivitetscentre lukker ned: Kommunen følger statsministerens anbefalinger

Fredericia For abonnenter

Smitte er også sket ved samkørsel til håndbold: - Nu håber vi, folk virkelig tænker sig om

Annonce