Annonce
Fredericia

Ottende og sidste jobcenteranalyse er klar: Jobcentrets ansatte skal have flere kompetencer

Den sidste jobcenteranalyse er blevet offentliggjort. Den handler om de ansattes kompetencer. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Ansatte og ledere på Fredericia Jobcenter er blevet spurgt, om jobcentrets kompetencer er gode nok.

Fredericia: Det seneste år er der lavet en række analyser af Fredericia Jobcenter. Den ottende og sidste i rækken er netop offentliggjort og handler om de ansattes kompetencer.

Analysen lægger blandt andet op til, at medarbejdernes kompetencer skal udvikles og i højere grad spille sammen med den retning, Fredericia Jobcenter er på vej i. De sidste halvandet år har jobcentret gennemgået en lang række forandringer, som på længere sigt skal resultere i, at flere ledige kommer i job, og borgere og virksomheder i kontakt med jobcentret får en bedre service. Årsagen er, at der i en årrække har været udtalt en del kritik af jobcentret fra flere sider.

I den seneste analyse er en række ansatte og ledere på jobcentret blevet spurgt, om deres kompetencer lever op til de krav, der stilles. Analysen blev præsenteret for politikerne i social- og beskæftigelsesudvalget mandag aften. Analysen viser, der samlet set er stor overensstemmelse mellem, hvad ledere og ansatte mener er relevante kompetencer, men går man ned i detaljerne, ses det, at der i visse tilfælde er en række uoverensstemmelser, som blandt andet handler om usikkerhed om, hvilken retning Fredericia Jobcenter er på vej i - primært for de enkelte afdelinger.

- Vi (det politiske udvalg, red.) har tiltrådt de otte anbefalinger. Analysen har været helt inde i maskinrummet på jobcentret. Vi har alle forskellige forhov for at tilegne os nye kompetencer, og jeg synes, det er et sundhedstegn, at medarbejderne er ærlige og har lyst og mod på at lære, siger formand for social- og beskæftigelsesudvalget Peder Tind (V).

Annonce

Vi (det politiske udvalg, red.) har tiltrådt de otte anbefalinger. Analysen har været helt inde i maskinrummet på jobcentret. Vi har alle forskellige forhov for at tilegne os nye kompetencer, og jeg synes, det er et sundhedstegn, at medarbejderne er ærlige og har lyst og mod på at lære.

Peder Tind (V), udvalgsformand

Langt, sejt træk

Han peger på, at medarbejderne tidligere har i høj grad har været fagspecialister, men der fremover er behov for generalister.

- Der er behov for, man kan lave koblinger på tværs af afdelinger, siger Peder Tind.

De otte anbefalinger handler blandt andet om, at der skal laves en kompetenceudviklingsplan med udgangspunkt i en klar vision for jobcentret. Samtidig anbefaler man at bruge viden fra analysen, når der skal rekrutteres nye medarbejdere til jobcentret.

- Man kompetenceudvikler ikke over natten. Det kalder på en kompetenceplan. Vi vil som udvalg nøje følge med i den kommende tid, fortæller Peder Tind.

I marts 2020 vil Fredericia Kommune holde en læringskonference for alle interesserede om, hvor langt Fredericia Jobcenter er i sin udviklingsproces, og hvordan opgaven er grebet an.

Ikke flere penge

- Føler der penge med til kompetenceudvikling af medarbejderne?

- Vi har sat en politisk retning. Der er ikke et ønske fra udvalget om at sætte specifikke kroner på, men det er klart, vi ikke træffer beslutninger uden at følge dem til dørs. Mange kompetencer findes allerede i jobcentret. Vi skal folde dem mere ud og blive bedre til at bruge kompetencerne på tværs. Når kompetenceudviklingsplanen er lagt, kommer der noget mere om, hvad der helt specifikt skal ske, forklarer Peder Tind.

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Krævede svar på mange spørgsmål

Læserbrev

Kære byrådspolitikere, hvornår begynder I at tage ungdommen alvorligt?

Fredericia Kommune sparer på ungdommen, når de sparer på Ungdommens Hus. Og burde det ikke være lige modsat i en tid, hvor unge ifølge Sundhedsministeriet mistrives mere end nogen sinde før? Det er nu 13 år siden, at jeg satte min fod på Norgesgade 46a for første gang. Den dag i dag, mange år efter, har Ungdommens Hus stadig en stor plads i mit hjerte, og jeg er taknemlig for, at jeg har haft muligheden for at udvikle mig under trygge rammer som huset og personalet har skabt. Da jeg startede på Ungdommens Hus, havde jeg svært ved at finde mig til rette og finde ud af, hvad min rolle i livet var. På Ungdommens Hus blev jeg mødt af ansatte, som tog mig alvorlig, og som vigtigst af alt lyttede. Jeg lærte, at jeg som ung er vigtig. Jeg lærte om værdierne af fællesskab og demokrati. Jeg lærte, at jeg som ung, sammen med andre unge, kan være medskaber af det samfund, som vi ønsker. Og er det ikke netop det, vi ønsker af unge i dag. At de trives så meget, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og samfundet som demokratiske borgere? For at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at have et rum til de unge, hvor det er muligt. Et rum som Ungdommens Hus, hvor unge kan føle sig mødt, og hvor de tør påtage sig ansvar og sætte handling på idéer og drømme. Men hvem skal skabe det rum, når Fredericia Byråd vil spare 50% af personalet på Ungdommens Hus væk? Og hvad skal der ske med de unge over 18, som Fredericia Byråd vil smide ud af huset? Ungdommens Hus i Fredericia har ikke brug for besparelser eller aldersbegrænsninger, tværtimod har de brug for flere resurser. Ungdommen i Fredericia har brug for, at byrådspolitikkerne lytter til dem og tager dem seriøst. Så kære byrådspolitikkr, hvilken fremtid ønsker du for Fredericias ungdom?

Fredericia

Private plejere demonstrerer i eftermiddag: - De ældre er taberne her

Annonce