Annonce
Udland

Over 800 millioner børn i verden er i øget risiko for corona

Zohra Bensemra/Reuters
Ifølge rapport fra WHO og Unicef mangler omkring 818 millioner børn faciliteter til håndvask på deres skoler.
Annonce

På grund af dårlige vilkår for håndhygiejne på skoler verden over kan omkring 818 millioner børn være i større risiko for at få coronavirus og andre smitsomme sygdomme.

Ifølge en ny rapport fra WHO og Unicef havde 43 procent af verdens skoler mangel på rent vand og sæbe i 2019.

Verdens skoler begynder så småt at genåbne efter nedlukningen i forbindelse med den verdensomspændende coronavirus.

- Håndvask i skolerne er helt afgørende for, at børn overlever, siger Karen Hækkerup generalsekretær i Unicef.

Mere end en tredjedel af de 818 millioner udsatte børnene bor i Afrika. I de mindst udviklede lande i verden mangler syv ud af ti skoler basale midler til håndvask, oplyser rapporten.

Unicef og WHO har identificeret 60 lande, som er så dårligt stillet med håndhygiejnefaciliteter, at de kan udvikle en humanitær- eller sundhedskrise på grund af corona.

- Adgang til rent vand, sanitet og hygiejne er essentielt for at stoppe og kontrollere smittespredning, siger Tedros Adhanom Ghebreyesus generalsekretær i WHO i en pressemeddelelse.

Unicef fortæller, at det også er problematisk, hvis landene vælger at holde skolerne lukket i længere tid på grund af coronavirus.

Det vil det gå ud over børnenes læring, velbefindende og sikkerhed. Derfor er den en hårfin balance.

- Hvis børnene først falder ud af skolen, i lande hvor der ikke er tradition for skolegang, så kan de blandt andet ende i børnearbejde, siger Karen Hækkerup.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Se pressemøde i tekst og på video: Fredericia Kommune fortalte om den lokale corona-situationen

Fredericia For abonnenter

Regionen vurderer henvendelse: Flere muligheder for coronatest kan være på vej til Fredericia

Fredericia

Pressemøde i byrådssalen: Eneste punkt på dagsordenen er corona-udviklingen

Annonce