Annonce
Udland

OVERBLIK: Lulas vej fra præsidentpalads til fængsel

Vejen er banet, for at Brasiliens tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva kan stille op ved præsidentvalget i 2022, efter at dom for korruption mandag er omstødt. (Arkivfoto). Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Brasiliens første socialistiske præsident, Lula, kan muligvis igen træde ind på den politiske scene.

Tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva er en potentiel kandidat til præsidentvalget i Brasilien i 2022, efter at en dommer mandag har omstødt en dom for korruption.

Her er nogle vigtige datoer i en af landets mest populære politikeres liv.

* 27. oktober 1945: Lula kommer til verden i en fattig landbrugsfamilie i det nordøstlige Brasilien. Hans familie flytter syv år senere til staten São Paulo for at undslippe hungersnød.

* 1975: Bliver leder af metalarbejdernes fagforening. Han har arbejdet i branchen siden 14-årsalderen.

* 1978-1980: Stiller sig i spidsen for store strejker i industriområder. Han bliver fængslet i en måned for sin rolle i protesterne. Brasilien er på det tidspunkt stadig et diktatur.

* 1980: Er med til at stifte det venstreorienterede Arbejderpartiet, der ønsker sociale forbedringer for befolkningen. Han deltager i 1983 i oprettelsen af en faglig landsorganisation, CUT, der bliver Brasiliens største.

* 1986: Bliver valgt til Kongressen.

* 2003: Lula bliver Brasiliens første venstreorienterede præsident og den første med en arbejderbaggrund. Hans sociale programmer løfter 29 millioner brasilianere ud af fattigdom, men samfundet er stadig præget af ulighed. I 2006 bliver han genvalgt frem til udgangen af 2010.

* 2005: Han renser ud i toppen af Arbejderpartiet som følge af korruptionsskandaler.

* 2016: Korruptionsbeskyldninger mod Lula tager til, og højesteretten blokerer hans udnævnelse som stabschef for præsident Dilma Rousseff, der er Lulas håndplukkede arvtager.

* 2017: Lula bliver kendt skyldig i at have modtaget bestikkelse fra et brasiliansk entreprenørselskab, som til gengæld tildeles kontrakter med det statslige olieselskab Petrobras. Han bliver dømt til næsten ti års fængsel.

* Januar 2018: Får ikke medhold ved appeldomstol, og hans straf bliver skærpet til 12 år og en måneds fængsel.

* April 2018: Lula indleder sin afsoning.

* 15. august 2018: Arbejderpartiet registrerer officielt hans præsidentkandidatur.

* 31. august 2018: Brasiliens valgdomstol forbyder Lula at stille op ved valget i oktober.

* 18. oktober 2018: Højrefløjskandidaten Jair Bolsonaro vinder præsidentvalget.

* 7. november 2019: Højesteretten baner med en regelændring i ankesager vej for, at Lula kan blive løsladt.

* 8. november 2019: Lula forlader fængslet og er en fri person.

* 8. marts 2021: En højesteretsdommer omstøder Lulas korruptionsdomme.

Kilde: AFP.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce