Annonce
Middelfart

Overblik: Sådan genåbner Middelfarts skoler og dagtilbud

Middelfart Kommune har nu planen klar for den gradvise genåbning af skolerne og dagtilbuddene. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Der er forskel på, hvornår Middelfart Kommunes skoler og dagtilbud begynder den gradvise genåbning. Få overblikket her.
Annonce

Nordvestfyn: Påsken har været travl for både Middelfart Kommunes forvaltning og skole- og institutionsledere. I samarbejde har de skullet lægge en plan for, hvornår og hvordan de enkelte institutioner skal genåbne.

Den plan er nu klar og er meldt ud til forældrene.

Ikke alle skoler og institutioner genåbner onsdag 15. april, som er den dato regeringen har bestemt som tidligste genåbningsdag for 0.-5.-klasseselever. Og når skolerne åbner, bliver det i de fleste tilfælde gradvist.

Få overblikket på kortet herunder. De røde felter er skoler. De blå er dagtilbud.

Den gradvise åbning af de fleste af kommunens skoler betyder, at man har valgt at fordele åbningen for de forskellige klassetrin over flere dage. Typisk er det de yngste klasser, der først vender tilbage til skolebænken. Den strategi er lagt for at sikre, at skolerne kan overholde myndighedernes retningslinjer.

Det har været op til den enkelte daginstitution eller skole (i samarbejde med forvaltningen) at vurdere, hvordan genåbningen bedst tilpasses det enkelte sted. De fleste af kommunens dagplejer åbner onsdag 15. april.

Skoler og dagtilbud skal overholde myndighedernes retningslinjer, før de må genåbne. Blandt retningslinjerne er, at der skal sikres hyppig håndvask, at forældre ved afhentning og aflevering ikke klumper sammen ved indgange, at sikre daglig rengøring af alt fra legetøj til toiletter samt at udføre størstedelen af undervisningen udendørs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce