Annonce
Indland

OVERBLIK: Sagen om Godhavnsdrengene

Godhavnsdrengene kæmpede i årtier for en statslig undskyldning. Den fik de i 2019. Nu venter retssag muligvis.
Annonce

Godhavnsdrengene blev udsat for svigt og overgreb, da de som børn for 50-70 år siden var anbragt på drengehjemmet Godhavn i Nordsjælland.

Siden kæmpede de i årtier for en officiel undskyldning fra staten, som de endelig fik i august 2019 af statsminister Mette Frederiksen (S) på vegne af regeringen.

Men sagen om Godhavnsdrengene er ikke slut.

15 af drengene planlægger nu at stævne staten for mindst 4,5 millioner kroner og kræve erstatning.

Her følger et overblik over sagen om Godhavnsdrengene:

* Drengehjemmet Godhavn blev oprettet i 1893 i Tisvildeleje som selvejende institution.

* Det var typisk unge, der havde mistet deres forældre eller ikke kunne passe skolen, der blev anbragt på Godhavn.

* Efter dokumentarprogrammet "Drengehjemmet" i 2005 organiserede en række tidligere anbragte fra Godhavn sig i gruppen "Godhavnsdrengene".

* I 2009 bevilgede Socialministeriet penge til en uvildig undersøgelse af forholdene på en række danske børnehjem, herunder Godhavn.

* Resultatet var Godhavnsrapporten. Her blev det slået fast, at drengene blev udsat for en række overgreb, herunder systematiske tæsk, lussinger, seksuelle overgreb samt medicinske forsøg.

* I ti år kæmpede flere af de mænd, som var drenge på Godhavn, for at få en undskyldning fra staten.

* En af Godhavnsdrengene krævede erstatning fra staten ved domstolene, men fik afslag i byretten i 2015 og senere i landsretten i 2017, fordi sagen faldt for forældelsesfristen.

* Retten fandt, at kravet skulle have været anlagt senest i 1985.

* Folketinget vedtog i februar 2018 en ny lov, der ophæver forældelsesfrister i alle sager om overgreb mod børn.

* 13. august 2019 undskyldte statsminister Mette Frederiksen (S) officielt på vegne af regeringen. Det skete på Marienborg, hvor Godhavnsdrengene også var til stede.

* 4. august 2020 fortæller Mads Pramming, advokat for 15 af Godhavnsdrengene, at de vil stævne staten for mindst 4,5 millioner kroner og kræve erstatning.

Kilder: TV2 Lorry, DR, Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Partier har fremlagt nyindgået budgetforlig: Genlæs opdateringer fra pressemødet her

Fredericia

Nye tal fra Statens Serum Institut: Flere nye smittede - men Fredericia fortsætter ned ad liste

Annonce