Annonce
Kultur

På besøg i haverne: Musikfestival blev til havefestival

Hvad gør man, når weekenden alligevel var sat af til Jelling Musikfestival? Ja, man holder da bare en fest i haven eller garagen alligevel. Fotos: Mette Mørk
Nogle traditioner lever fortsat, selv om der ikke er Jelling Musikfestival i år. Den største tradition er havefesterne, og dem var der vældig gang i rundt omkring i Jellings haver pinselørdag.
Annonce

Jelling: Hele lørdagen har der været liv og fest i byens haver - både på grund af det gode vejr og for at opleve følelsen af festival.

Vi var på besøg i nogle af de haver, hvor traditionerne blev holdt ved lige.

En kostald på campingpladsen

Jelling Camping. Foto: Mette Mørk

Men vi begynder på byens campingplads, Jelling Camping. Her har der været godt fyldt op med campister, som alligevel havde sat weekenden af til festivalfejring.

Det gælder blandt andet Charlotte og Mads Fryland, som har bygget deres egen tyrolerbar kaldet Kuhstall.

- Når vi ikke kan være i Kuhstall på festivalen i år, må vi jo lave vores egen Kuhstall. Vi plejer at være frivillige i baren, og faktisk er det et originalt Kuhstall-skilt, som vi fik i bryllupsgave i 2018, fortæller parret, som kommer fra Gl. Sole.

30-års jubilæet er udsat

Højager. Foto: Mette Mørk

Hos Gitte og Erik Jensen på Højager er venner fra Jelling, Hørup og Skibet inviteret til havefest.

Årets festival have været den 30. af slagsen for Gitte og Erik Jensen.

- Vi var ikke med første år, fordi vi blev gift. Da vi havde sølvbryllup, valgte vi dog at rykke det en uge, fordi ”Charlie” (festivalleder, red.) ikke ville flytte festivalen. Normalt er haven under festivalen fyldt med unge mennesker, men i år er det kun os gamle mennesker, der er her, siger Erik Jensen.

Velkommen til "Sumpen"

Kollegievej. Foto: Mette Mørk

På Kollegievej har der i "Sumpen" både været fest fredag og lørdag. Her hygges med alt fra whiskeysmagning, havespil til mad fra grillen og adskillige øl.

Flokken består af gamle venner fra blandt andet Gedser, Thy, Vejle, Randers og Lyngby.

- Vi har holdt sammen i omkring 20 år. Med årene har vi brugt mere og mere tid i haven, mens der er festival. Det har nok noget med alderen at gøre. Engang brugte vi også en trailer frem for en trillebør til at opbevare drikkevarerne, fortæller Mogens Christensen, der lægger hjem til festlighederne

Fest i coronagaragen

Haugled. Foto: Mette Mørk

Da coronaudbruddet nåede til Danmark, passede det med, at Jens Verner Pedersen skulle til at lave garage i huset på Haugled.

Den har der været god tid til at lave under nedlukningen, men det var først lørdag morgen, at elektrikeren var helt færdig. Dermed var den færdig i rette tid til, at han og konen Tina kunne invitere "Pizzahovederne" til fest.

- Vi har fået god hjælp af vennerne til at lave garagen, så nu giver vi lidt igen, fortæller parret, som normalt holder morgenfest med venneflokken under festivalen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Endnu et villa-indbrud

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce