Annonce
Læserbrev

'På sådan en aften rejser hårene sig på armene': Afstemningsdagen skal fortsat fejres

Hvorfor skal vi overhovedet fejre en afstemning, som fandt sted for 100 år siden - er det ikke bare noget gammeldags pjat? Jo, det skal vi, fordi det er vigtigt at huske, hvor vi kommer fra, og hvad der har formet os som mennesker og nation.

Læserbrev: Mandag 10. februar markerer dagen for den afstemning, hvor sønderjyderne besluttede, at landsdelen igen skulle høre under Danmark.

Den dag fejres hvert eneste år rundt omkring i Sønderjylland. Og i år er det med særlig god grund, at vi fejrer dagen.

I år er det nemlig 100 år siden, at folkeafstemningen fandt sted, og genforeningen blev en realitet. Derfor får denne særlige dag lidt ekstra opmærksomhed i år.

For mit eget vedkommende har dagen fået ekstra stor betydning, efter jeg er blevet folketingsmedlem og medlem af Folketingets Sydslesvigudvalg.

Som tidligere formand for udvalget og nu som menigt medlem er jeg kommet meget tættere på mindretallet i Sydslesvig, men også på folket og historien nord for den dansk-tyske grænse.

Jeg har under mine besøg og mange samtaler fået stor forståelse og respekt for mindretallenes kampe. Ikke kun de historiske kampe, som mindretallene var en del af, men også nutidens kampe for deres rettigheder.

Hvorfor skal vi overhovedet fejre en afstemning, som fandt sted for 100 år siden - er det ikke bare noget gammeldags pjat?

Jo, det skal vi, fordi det er vigtigt at huske, hvor vi kommer fra, og hvad der har formet os som mennesker og nation.

For det er det, vi skal give videre til den næste generation. Uanset om det er små eller store historiske begivenheder, danner de nemlig grundlag for vores fælles identitet.

Kun gennem viden om, hvad vores forgængere var igennem under blandt andet første og anden verdenskrig, kan vi tage ved lære og blive klogere.

Afstemningsfesterne blev første gang afholdt i 1921 for at fejre, at man året før fik lov at stemme sig hjem til Danmark. Disse afstemningsfester blev i årene efter spredt til hvert eneste sogn i Sønderjylland.

Her i genforeningsåret 2020 vil der i løbet af dagen og aftenen være afstemningsfester intet mindre end 15-20 steder, rundt omkring i forsamlingshuse og foreningslokaler.

Jeg deltager naturligvis også selv i denne traditionsrige fest og tager i år til den sydlige ende af min valgkreds, nemlig til Sdr. Hygum Forsamlingshus. Her vil festtalen blive leveret af min gode folketingskollega Bertel Haarder (V).

Jeg glæder mig, og jeg ved, at jeg igen bliver berørt, når der i forsamlingshuset vil være fyldt op til bristepunktet, og alle højt vil synge af Højskolesangbogen, blandt andet "Det haver så nyligen regnet".

På sådan en aften rejser hårene sig på armene, når vi mindes og mærker en snert af den tid, der var for 100 år siden.

Annonce
Anni Matthiesen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pigerne skærer sig selv og taler om selvmord: Dokumentar afslører tech-giganternes ansvarsløshed

DR satte mandag med dokumentaren "Døde pigers dagbog" fokus på et hemmeligt digitalt netværk på Instagram for unge piger, hvis tanker kredser om selvskade og selvmord. På det sociale medie deler omkring 1000 psykisk sårbare piger voldsomme billeder af eksempelvis dybe snitsår, og de udveksler konkrete metoder til at begå selvmord. Programmet åbner op til en verden af psykisk sygdom og sårbarhed. Nøglen til den lukkede verden er tragisk, mindst syv piger i netværket har begået selvmord. I dokumentaren står moderen til en af de syv piger modigt frem sammen med tre af de "overlevende" piger fra netværket. Netværket har i første omgang spillet en positiv rolle i de unge pigers liv, der kan minde om en sorggruppe. Her har de i et digitalt fællesskab fundet trøst og mødt ligesindede. Negativt har netværket ifølge eksperter inspireret pigerne til at øge frekvensen og graden af selvskade. Instagram-netværket har normaliseret selvskade, uden at nogen professionelle har kunnet gribe ind. I netværket er der blevet delt omkring 100.000 opslag, hvor langt de fleste handler om selvskade og selvmord. Instagram har ikke grebet tilstrækkelig ind til trods for angiveligt flere tusinde opslag, der tydeligt overskrider deres egne regler.

Fredericia

Ved du noget?: Uønsket vaskebjørn kørt ned ved afkørsel 59

Annonce