Annonce
Fredericia

Paneldebat om Fredericias midtby: Her er de mest debatterede ideer til fremtidens bymidte

Øjebliksbilleder fra en junidag anno 2021 i Fredericia midtby. Udviklingen af bymidten var temaet for det debatmøde, Fredericia Dagblad/Ugeavisen Elbobladet havde inviteret til i Panorama tirsdag aften. Fotocollage: Søren Gylling
Flere grønne områder, sammenhæng mellem den nuværende gågade og Kanalbyen samt nytænkning af byens mange pladser. Det er blot et par af de mange ideer, der kom på tavlen, da Fredericia Dagblad/Ugeavisen Elbobladet tirsdag aften havde inviteret til paneldebat om Fredericias fremtidige midtby.

Fredericia: Fem sider med forslag til fremtidens midtby i Fredericia tog den kommunale embedskvinde med sig hjem efter paneldebatten i Panorama tirsdag aften.

Selvom kun 12 af de 27, der havde indløst billet, deltog i debatarrangementet, kom der mange forslag på bordet til det videre arbejde med, hvilken retning Fredericia midtby skal udvikle sig.

På listen over input, som Søren Larsen (S), formand for by- og planudvalget, og næstformand Kenny B. Olsen (V), fik med hjem tirsdag aften, står en grønnere bymidte meget højt. Det var i hvert fald et emne, der fyldte en del hos både panelet og deltagerne i biografsæderne. To andre emner, der fyldte godt i snakken, var nytænkning af de mange pladser, der er i Fredericia, og sammenhæng mellem den ældre del af byen og Kanalbyen.

Annonce

Nytænkning af torvene

Flere efterlyste en mere ambitiøs grøn profil fra Fredericia Kommune. Der skal mere grønt i byrummet - ikke fjernes træer og planter. Det var udvalgsformanden helt enig i.

- Selvfølgelig skal grønne områder i midtbyen med i strategien. Et af de helt store spørgsmål er, hvad kan vi få på de pladser, vi har rundt om i byen. Vi har mange pladser - vi er bare ikke gode nok til at skabe liv. Der skal vi have en masse gode ideer, sagde Søren Larsen.

Fredericia midtbys fremtid var emnet, da et panel debatterede ideer med borgere og andre interesserede fredericianere. I panelet var (fra venstre) Søren Svendsen fra Fredericia Shopping, Adrian Korntved de unges stemme, Jens Bilde Jørgensen, Fredericia Grundejerforening af 1884, som repræsenterer en række udlejere i midtbyen, samt næstformand og formand i Fredericia Kommunes by- og planudvalg, Kenny B. Olsen (V) og Søren Larsen (S).  Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter

Og panelets yngste deltager, kommende student Adrian Korntved, havde en idé til Axeltorv:

- Det kunne være interessant at få mere liv på Axeltorv. Jeg kunne sagtens forestille mig, at det kunne blive Fredericias fælledpark, sagde Adrian Korntved, der udover at gå på Fredericia Gymnasium arbejder i Fredericias natteliv.

Annonce

Shopping og grønne ønsker

To af aftenens deltagere, der havde taget plads i biografsæderne, appellerede til, at politikere og andre, der skal være med til at tegne stregerne i strategien for udviklingen af Fredericia midtby, hæver sig lidt op og ser midtbyen i et større perspektiv.

- Man kan stille sig spørgsmålet: Hvad er det, grønne områder kan? Man kan bruge den grønne dimension til at forbinde steder. Ved at bruge naturen kan man få midtbyen helt ned til vandet. Det kunne være en ambition, lød det fra Lars Broen, indehaver af Panorama Biograferne, og han tilføjede:

- Man kunne trække nogle af de vidunderligere ting, vi har, ind i bykernen som byens kyst. Østerstrand er helt fænomenal smuk, som den ligger der og spejler sig i volden. Det kunne man godt reflektere ind i midtbyen.


Fredericia Kommune er langt tilbage i forhold til nabokommunen på det grønne område. Vendersgade kunne man lave til en gade, hvor man eksperimenterer med måden, man indretter en gade på. Man kunne for eksempel plante masser af grønt og sætte flere bænke op.

Agnieszka Bentzen, deltager til debatmøde om fremtidens bymidte


Den megen snak om flere grønne oaser i midtbyen fik debatmødets moderator, chefredaktør for Fredericia Dagblad og Elbobladet, Mette Salling Eriksen, til at rette et spørgsmål til Fredericia Shoppings repræsentant i panelet.

Hvad kunne grønne områder give butikslivet?

- For os handler det om, at vi får en kundestrøm i midtbyen. Det handler om, at man som forbruger får en oplevelse. Så alt, hvad der bidrager til at skabe stemning og dermed trafik, bifalder vi, lød svaret fra Søren Svendsen, Ranch Svendsen i Gothersgade.

Annonce

Parkering og Vendersgade

En ting, de fremmødte og flere paneldeltagere ikke lagde skjul på, var, at parkeringsforholdene er et essentielt punkt for midtbyen.

- Parkering er vigtig. Nøgleordet er tilgængelighed - og det gælder både forretninger og de, der bor indenfor voldene, sagde paneldeltager Jens Bilde Jørgensen, formand for Fredericia Grundejerforening af 1884, som repræsenterer en række udlejere i midtbyen.

Han glædede sig også over, at lokalerne på hjørnet af Vendersgade, der engang husede Jensens Bøfhus, var blevet lejet ud. Og flere af tilhørerne havde gode ideer til, hvilken rolle Vendersgade kan indtage i fremtiden.

- Fredericia Kommune er langt tilbage i forhold til nabokommunen på det grønne område. Vendersgade kunne man lave til en gade, hvor man eksperimenterer med måden, man indretter en gade på. Man kunne for eksempel plante masser af grønt og sætte flere bænke op, foreslog Agnieszka Bentzen, der har boet i Fredericia i 15 år.

Flere var tilhængere af, at man tænker ud af boksen og gør noget fuldstændig anderledes i Vendersgade. Så det kedelige ry om en 'død' gade kan vendes til noget unikt.

Det politiske arbejde med strategien for udviklingen af Fredericia midtby er kun lige begyndt, pointerede formanden for by- og planudvalget, Søren Larsen (S), som lige nu lytter og suger til sig af ideer og forslag. På den anden side af sommerferien vil udvalget ud og debattere udviklingen af midtbyen med borgerne.

Selvom kun 12 borgere og andre interesserede i udviklingen af Fredericia midtby deltog, kom der mange forslag og gode indspark til politikerne, der netop har taget hul på arbejdet med ny midtbystrategi. Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter
Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia er ude af pokalturneringen: Derfor er der ingen grund til at glæde sig over det denne gang

Danmark

Tirsdagens coronatal: For syvende dag i træk er der flere end 1000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Udspil fra regeringen: Fredericia Sundhedshus skal rumme nærhospital

FC Fredericia For abonnenter

Kampen minut for minut: Sådan røg FC Fredericia ud af pokalturneringen

Fredericia

Thansen vil være mere familievenlig: Nye butikslokaler plads til flere varer og bedre kundeoplevelse

FC Fredericia

Basses basse var ikke nok for FC Fredericia: Klubben røg ud i pokalmørket efter sen scoring af Hvidovre

FC Fredericia

Hvis FC Fredericia vinder tirsdag aften, skal klubben prøve noget, den aldrig har prøvet før

Fredericia For abonnenter

1800 studerende og 300 ansatte skal have deres hverdag i et campus i Kanalbyen - men hvad med trafikken?

Erhverv

Bank slår to filialer sammen og flytter til Snoghøj: - Folk efterspørger parkering og nem adgang

Fredericia

- Lige nu ligger vi vandret for at gøre butikken klar: Lingeributik indretter herrehjørne i nye lokaler

Danmark

Løvkvist: DF har allerede tabt kommunalvalget - spørgsmålet bliver nederlagets størrelse

Fredericia

Hvilke kandidater kan knockoute fodgængere? Dagbladet tjekkede valgplakater

Fredericia For abonnenter

AP Pension er klar med tre-cifret millionbeløb til energihus på kajen i Kanalbyen

Erhverv

Stress førte til karriereskifte: Nu står Renate på egne fødder og åbner klinik

Annonce