Annonce
Fredericia

Panorama Biograferne fik overskud på knap 1,2 mio. kr.: Men 2020 ser straks værre ud

Det er endnu uvist, hvordan coronakrisen kommer til at påvirke regnskabet for 2020, men lige nu kan indehaver af Panorama Biograferne ved Lillebælt Lars Broen glæde sig over, at biograferne i Middelfart og Fredericia gav et millionoverskud i 2019. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Flere solgte billetter og færre omkostninger er årsagen til større overskud. Coronakrisen får dog konsekvenser for resten af året.
Annonce

Fredericia/Middelfart: Ejerne af Panorama Biograferne ved Lillebælt Aps, Helle og Lars Broen, gik ud af 2019 med et større overskud end året før og gode udsigter til et godt 2020.

Det blev som bekendt ganske anderledes på grund af coronavirus, som lukkede store dele af det danske samfund ned - inklusiv landets biografer i godt to måneder.

Biograferne lider stadig af eftervirkningerne.

Heldigvis har Panorama, som består af biograferne i Fredericia og Middelfart, lidt kapital at trække på, da overskuddet før skat sidste år blev på knap 1,2 millioner kroner. Det er en god stigning fra 2018, da overskuddet lød på 972.209 kroner.

- Det er en kombination af vores drift, og at vi har solgt lidt flere billetter, fortæller indehaver Lars Broen.

Samtidig har Panorama investeret i nye lærreder til alle fire sale i Fredericia. De store lærreder går fra gulv til loft og skal give biografgængerne en større oplevelse. Biografen i Middelfart har i en periode haft de store lærreder, og gæsterne tager godt imod, oplever Lars Broen.

Faktisk skulle de store lærreder have været sat op i Fredericia til en James Bond-premiere i april, men på grund af coronakrisen og mange landes nedlukninger strandede lærrederne i Frankrig og landede først i Fredericia lige op til Panoramas åbning i maj.

Annonce

Mangler blockbustere

Fremadrettet ser Panorama på mulighederne for at nedsætte sine driftsomkostninger.

- Vi synes stadig, vi har store udfordringer angående husleje og andre omkostninger. Vi vil gerne vise, der er basis for biografer i begge byer. Vi har rigtig mange kvadratmeter i biograferne, og det betyder en høj husleje, fordi vi fylder meget, forklarer han.

Her i foråret blev landets biografer så ramt af coronakrisen - i første omgang fordi de måtte lukke som en del af nedlukningen - og senere, da de åbnede igen, blev de ramt af, at der ikke er ret mange nye film at vise.

- Der er ikke mange nye film at spille. Mange er skubbet eller flyttet til 2021. Vi har kun de danske film at hænge vores hat på, konstaterer Lars Broen og fortsætter:

- Så længe det ser ud i USA, som det gør, får vi ikke de store blockbustere her i Europa. Nogle af de store filmstudier har udtalt, at 80 procent af verdens biografer skal være åbne, før de sender deres film ud, forklarer han.


Så længe det ser ud i USA, som det gør, får vi ikke de store blockbustere her i Europa.

Lars Broen, indehaver Panorama


Annonce

Teknologien på plads

Det betyder, at det kan have lange udsigter, før de store amerikanske film, der kan trække mange gæster og dermed kroner i den slunkne biografkasse, kommer på de store lærreder.

- Vi har det lidt som bageren, der er åben, men ikke har brød. Heldigvis har vi Biografklub Danmark, som med deres film giver os en ramme, siger Lars Broen.

Panorama Biograferne ved Lillebælt kan da også glæde sig over, at man de senere år har investeret i ny teknologi både på lyd og billedsiden, så virksomheden står pt. ikke umiddelbart for store investeringer lige foreløbig.

- Jeg synes, vi er dækket ret godt ind, men selvfølgelig kigger vi på, om der opstår nogle krav fra publikum eller nye tekniske krav, siger biografejeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Skrappe coronaregler omdirigerer ridestævne til Fredericia: - Vi lægger op til 'kom, rid, skrid'

Danmark

Aktivist snød sig ind til corona-pressemøde: - Journalisterne er bare mikrofonholdere - de stiller jo ingen kritiske spørgsmål

Alarm 112

Kan du hjælpe?: Muligt vidne til røveri og oplysninger om gerningsmænd efterlyses

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce