Annonce
112

Papuga: Påskens rejser bliver også aflyst, men vi skal nok klare den

Direktør i Papuga Bus A/S, Peter Papuga, tror, at han nok skal klare sig igennem coronakrisen. - Men det bliver en kamp på likviditet, siger han. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Peter Papuga, direktør for Papuga Bus A/S, forudser en meget svær tid, efter at grænserne til Danmark lukkede lørdag middag. Men heldigvis er firmaet velkonsolideret.
Annonce

Vejle: Tre busser fra Papuga A/S sætter i denne weekend kurs fra Østrig mod Danmark.

Det er de eneste busser fra selskabet, der fortsat befinder sig i udlandet, og derefter er der ikke udsigt til flere køreture over grænsen i lang tid, forudser direktør Peter Papuga.

- Rejserne i påsken bliver aflyst, det står helt klart. Vi har bare ikke overblikket over, hvor mange busser, det kommer til at dreje sig om, fordi kunderne ikke har meldt ind endnu, om de vælger at gøre noget andet.

Papuga A/S kører for blandt andre for selskaber som Riis Rejser, Højmark Rejser og De Graa Busser, og Peter Papuga har et håb om, at rejseselskaberne kunne finde på at tilbyde rejser inden for landets grænser, mens de ydre grænser er lukket.

- Men selvfølgelig vil der kommer annulleringer, forudser han.

Annonce

Kamp på likviditet

Som vognmand oplever han, hvordan situationen ændres og forværres dag for dag med de nye udmeldinger fra statsministeren, og der er ingen tvivl om, at han selv og mange andre går en meget svær tid i møde.

- Det bliver en kamp på likviditet for alle brancher, og desværre må man bare se i øjnene, at der er er nogen, som ikke kommer igennem det her. Men jeg er ikke en af dem, understreger Peter Papuga.

Han forklarer, at Papuga Bus A/S altid har huset at lægge penge til side i gode tider, som en buffer i situationer som den, Danmark står i nu,

- Derfor er vi velkonsoliderede, så vi skal nok klare den, men det er da en ærgerlig situation, synes Peter Papuga.

Annonce

Helt som planlagt

De tre busser med danske skigæster fra Østrig ankommer helt som planlagt til Danmark i morgen. Gæsterne har været i Salzburgerland, som ikke er defineret som et rødt område i forhold til coronavirus.

- Så det er der ikke noget problematisk i, påpeger Peter Papuga.

- Man skal også huske at holde tingene adskilt. Når det bliver sagt, at alle skisportssteder lukker ned i Østrig, så er det altså stadig kun Tyrol, der er rødt område. Regeringen har bare valgt at lukke ned for alle skisportssteder for at tage sine forholdsregler.

Kære læser: Vi har valgt at gøre alle artikler om coronavirussen gratis for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for.

At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund.

Heldigvis er der mange andre vigtige historier at fortælle hver eneste dag. Du kan for 49 kroner om måneden få adgang til alle vores betalings-historier om dit lokalsamfund, Danmark og verden: Køb abonnement.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Debat: Værdig tilbagetrækning

Fredericia

Her er de nyeste coronatal for Fredericia: Igen er kun få indbyggere konstateret smittet

Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Fredericia

Gode råd til ældre og udsatte: Sådan undgår man ensomhed i en corona-tid

Annonce